Remee: Jeg er en halv-besat tosse

'X-factor'-dommeren vil gå til verdens ende for sine deltagere, lover han. Men han forlanger også noget til gengæld.

Snart kan seerne igen opleve større eller mindre sangfugle i 'X-factor', når DR1 blænder op for den ottende sæson af talentshowet. 'X factor 2015' bliver dog anderledes end de forgangne år, afslører DR, men de vil ikke ud med, hvilke ændringer de har lavet. Alligevel vil de trofaste seere kunne nikke genkendende til konceptet.

- 'X-factor' adskiller sig fra de andre talentshows, fordi programmet har 'X faktor'. Der er fantastiske historier, og man oplever, hvordan deltagerne udvikler sig og bliver bedre sangere og performere, fortæller Remee til Realityportalen.dk.

LÆS OGÅ: Sangerinde vil adoptere som 53-årig

Dedikeret læremester

Når den kommende sæson af talentshowet ruller over skærmen, så vil niveauet være tårnhøjt, og den ellers så frygtede kategori - grupperne - er ikke så angstprovokerende som tidligere.

- Jeg har favoritter i hver kategori, men grupperne er selvfølgelig altid en udfordring. Ser man på kategorierne generelt, så er der mere at arbejde med i hver af dem, end der plejer at være.

Remee er klar til den udfordring, som det er at arbejde med de forskellige kategorier.

- De deltagere, der får mig som træner, får en dedikeret, halv-besat tosse, der vil gå til verdens ende for sange og løsninger. Til gengæld forventer jeg også, at mine deltagere er dedikerede, virkelig vil det og værdsætter, at jeg vil gøre alt for dem.

LÆS OGSÅ: 'X-factor'-deltager vælter sig i damer

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.