Remee i spidsen for ny kampagne: Min ven blev stukket ned
Remee går forrest i en ny anti-knivkampagne, som sætter fokus på at holde knive ude af nattelivet.
Det er på en trist baggrund, at Remee medvirker i anti-knivkampagnen #HEJfest #FARVELkniv, som han står i spidsen for. Flere i 'X Factor'-dommernes omgangskreds er blevet truet med knive.
– En af min venner er blevet stukket ned, siger Remee og bliver helt stille. Normalt har den 41-årige familiefar og natklubejer ikke problemer med at finde ordene, men ved tanken om, hvad hans ven gik igennem, bliver han helt tavs.
– Han er heldigvis kommet sig, men det var en rigtig slem episode, siger Remee. Så når han og en række andre kendte går sammen med Københavns Kommune og Københavns Politi for at få fjernet knive fra nattelivet, ved han, at det kan redde liv.
LÆS OGSÅ: Remee: Jeg er en halv-besat tosse
Kærlighed er vejen frem
Remee er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget, for at holde knive ude af nattelivet.
– Jeg synes vores verden har brug for, at vi klart får kommunikeret det her budskab om knive ud. Jeg kan kun ydmygt sige, at jeg ved ikke, hvor meget jeg kan gøre ved det, men som én type repræsentant for nattelivet, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at påvirke folk til ikke at bære kniv eller være voldelige overfor hinanden. Der er for meget af det i verden. Kærlighed må være svaret, siger Remee.
LÆS OGSÅ: ‘X-factor’-deltager vælter sig i damer
LÆS OGSÅ: Citybois vil imponere dommerne med porno
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.