Rebezca vender tilbage i 'De unge mødre'

Den unge mor Rebezca har længe været væk fra skærmen. Men efter en god pause vender hun nu tilbage.

Da hun første gang kommer frem på skærmen i 'De unge mødre', ville Rebecza vise, hvordan hun imod alle odds formåede at være en god mor. Nu er hun atter tilbage, men familieidyllen er skiftet ud med et stabilt singleliv.

- I vil helt sikkert komme til at følge en Rebecza, der er afklaret med mange ting - især fortiden og Jacob. Nu ved jeg, hvad jeg vil, og jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad andre folk mener og synes. Nu hviler jeg i mig selv og er mor et hundrede procent, når jeg har mine drenge. Fokus vil helt sikkert være på mit liv og mine drenge nu, fortæller den unge mor til to.

Selvom Rebezca nu nyder livet og sine skønne drenge, afviser hun dog ikke, at de en dag skal have en papfar.

- Jeg dater for tiden, og jeg håber da, at finde den rette.

LÆS OGSÅ: Puk Rebezca: Folk tog fejl

Produktionen er noget helt specielt

Den unge mor havde i noget tid savnet at lave tv. Så da hun fik muligheden for at vende tilbage til 'De unge mødre', var hun ikke i tvivl.

- Da jeg fik muligheden, greb jeg chancen. Og de ville rigtig gerne have mig tilbage, da jeg var en af de gamle deltagere, der vidste, hvordan tingene forgik, så jeg var åben for ideen og takkede ja. Jeg har da savnet det. Det er helt specielt at være med i det forløb, mens man filmer, slutter Rebecza.

Se mere til Rebecza og flere af de gamle og nye deltagere, når Kanal4 på mandag markerer afsnit nummer 400 af Danmarks mest populære reportage-serie.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre' får tæsk

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.