Realitystjerner langer ud efter 16-årig debattør: Uacceptabel holdning
Irina Babenko og Rikke Chili er langt fra enige i Ebrahim Saids udmelding om, at kvinder bærer et medansvar for voldtægt.
- Det er faktisk ganske enkelt. Hvis en kvinde vælger at gå mere eller mindre upåklædt gennem indre by klokken to om natten, så udfordrer hun skæbnen. Hun ved, mere end nogen anden, at risikoen for at blive voldtaget er usandsynligt høj. Netop på grund af hendes påklædning og det, tøjet udstråler.
Sådan har 16-årige Ebrahim Said skrevet i et debatindlæg i den seneste udgave af Weekendavisen. Den holdning har medført utallige reaktioner fra omverdenen, og den markante holdning er da heller ikke gået ubemærket hen i reality-verdenen.
- Vi må simpelthen ikke acceptere denne holdning som samfund. Ikke en gang ét menneske i samfundet må have denne holdning, selvom jeg godt ved, dette ikke er realistisk. Men med det samme vi siger, at folk skal pakke sig ind, fordi andre ikke kan styre sig og for ikke at friste disse “sarte sjæle”, sker der et kæmpe skred i den forkerte retning, skriver Rikke Chili på sin blog og uddyber:
- Med dette gøres det enkelte individ ansvarlig for andres handlinger og skal handle påpasseligt, så andre ikke overskrider “normen” eller agerer ulovligt. I denne sammenhæng om kvinder og voldtægter er dette simpelthen volapyk.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love'-Rikke: Jeg forsøgte at begå selvmord
Tager forholdsregler
Irina Babenko er heller ikke enig i Ebrahims påstand om, at kvinder har medansvar for voldtægt, hvis de klæder sig udfordrende.
- Uanset hvad vi har på, så er vi mere end bare en krop. Mange kvinder vil gerne føle sig sexy og kan lide at klæde sig ud en gang imellem. Hvorfor skal der dømmes så meget ud fra, hvad tøj man har på, hvor mange tatoveringer man har, piercinger, race. Jeg kan blive ved her, skriver Irina på sin blog.
Irina er mildest talt i chok over, at man kan have en sådan holdning, men understreger samtidig, at hun altid tænker sig om, når hun indtager nattelivet.
- Som kvinde kan jeg sige, at jeg altid tænker over, hvor jeg går, at jeg ikke færdes bestemte steder om natten, at jeg tager en taxa og husker en jakke, der kan knappes helt op, og basically går jeg sjældent alene nogen steder efterhånden. Eller det gør jeg faktisk slet ikke, medmindre det er midt om dagen, og der er mange mennesker på gaderne.
Rikke Chili sammenligner kvindens "ansvar" med forældrene, der sender deres børn på legepladsen.
- Man kan jo sidestille det med, at hvis et barn løber og leger mindre påklædt en sommerdag, så er der et medansvar fra forældrenes side af, hvis barnet bliver udsat for et seksuelt overgreb?! Nej, sgu da!!
Læs artiklen med Ebrahim her.
Se billeder af Irina og Rikke i galleriet.
LÆS OGSÅ: Irina svarer igen på kritik af datteren
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.