Realitypar tager stort skridt i forholdet
'Ex on the Beach'-hunken Asbjørn og 'Singletown'-baben Christel flytter sammen efter tre måneder som kærester.
Der sker ting og sager hos realityparret Asbjørn Nielsen og Christel Trubka, som vi kender fra henholdsvis 'Ex on the Beach', samt 'Singletown' og 'Paradise Hotel'.
De flytter nemlig sammen i en lejlighed i København. Det afslører parret selv på begge deres Instagram-profiler.
- På tirsdag får vi nøglerne til vores nye lejlighed i KBH. Vi glæder os rigtig meget, skriver Christel, og heldigvis har kæresten Asbjørn det på samme måde.
- Jeg glæder mig vanvittigt meget til at starte et nyt kapitel i mit liv sammen med verdens dejligste kæreste. Lejligheden overtager vi den 30/3, skriver Asbjørn, også kendt som Tyren.
LÆS OGSÅ: Asbjørn afslører stor hemmelighed om sin fortid
For hurtigt?
Parret, der har været kærester i tre måneder, tager i deres opslag også allerede forskud på negative kommentarer om, at det er gået stærkt med at flytte sammen for dem.
- Måske I vil tænke, er det ikke hurtigt at flytte sammen? Mit svar er, er der regler for hvad, der er for hurtigt ELLER langsomt? Vi gør, hvad der føles rigtigt for OS, ingen bekymringer vores vej, skriver Christel.
Parret har da også haft en stor afstand i mellem dem, da Asbjørn bor i Kolding, mens Christel bor i København. Men nu skal distancen være slut, så parret flytter sammen i København om et par dage.
Herunder kan du se billedet, som de begge har delt
Vis dette opslag på Instagram