Coco og IceT blev gift i 2011 og venter nu deres første fælles barn. (Foto: Instagram)

Realitypar bekræfter: Vi skal have en baby

Så er det blevet bekræftet, at et hot realitypar venter deres første fælles barn.

Rygterne om en lille, ny realitybaby mellem den amerikanske rapper Ice-T og tv-personligheden Coco Austin begyndte mandag at svirre, og mandag eftermiddag bekræftede Coco Austin så, at der er noget om snakken. Det skriver ABC News.

- Jeg er gravid! Ice og jeg er så spændte! Jeg annoncerede det fredag i vores nye talkshow, som bliver vist 3. august, skriver hun på det sociale medie Instagram.

- I showet vil jeg komme ind på alle detaljerne omkring at blive gravid, sex og hvor langt henne jeg er! Jeg var så overvældet, at jeg græd, tilføjer Coco Austin, hvis fulde navn er Nicole Natalie Austin.

LÆS OGSÅ: WOW: Ung mor gift

Takker fans

Også ægtemanden Ice-T, med det borgerlige navn Tracy Marrow, var ude for at bekræfte nyheden. Det gjorde han på det sociale medie Twitter.

- Nyheden er ude. Ja, vi skal have en baby. Vi vil gerne sige tak til alle for den overvældende kærlighed, som I sender os. Vi værdsætter jer, skriver den garvede rapper.

Parret giftede sig i 2011 og har sammen realityshowet 'Ice Loves Coco'. Ice-T har i forvejen datteren LeTesha og sønnen Tracy Marrow Jr. fra tidligere forhold.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Reality-baby døbt

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.