Realitybabe høster flere bodybuilding-priser
Målet er at blive professionel bodybuilder, og 'Robinson'-baben er godt på vej.
Drømmen om at blive professionel bodybuilder lever i bedste velgående for Malou Petersen, som deltog i 'Robinson Ekspeditionen' for tre år siden. I april stillede hun op i kategorien ‘Body fitness – 163’ til Newcomers-stævnet i Herning, der er et debutantstævne for fitness- og bodybuilding, som er arrangeret af Dansk Bodybuilding og Fitness forbund, hvor hun høstede to førstepladser.
LÆS OGSÅ: Dansk reality-babe skal skilles efter to år
Det gav hende blod på tanden, og i weekenden stillede hun op til stævnet Pro Nordic Pro Qualifier, som er for atleter i hele Europa, og det gik over al forventning i de to kategorier, Malou stillede op i.
- Til Novice fik jeg en tredjeplads, og til Pro Qualifier fik jeg en fjerdeplads, så fra 20. april til 18. maj har jeg fået fem medaljer -to førstepladser, en andenplads, en tredjeplads og en fjerdeplads, fortæller Malou stolt.
LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida dropper kæresten efter brystoperation
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Princess Natascha træne op til en ironman.
Hun deltog også i et stævne d. 4 maj, og hun har trænet op mod stævnerne det sidste år og kunne ikke være mere tilfreds med sin debut ud i bodybuilding.
- Jeg er glad, beæret og målløs over alle disse sejre og megastolt af mig selv. Når jeg vil noget, vil jeg det 100 procent, fortæller Malou, som allerede har fremtidsplanerne klar:
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Amalie Szigethy skal være med i nyt tv-program
- Jeg holder en lang off season og vender endnu vildere tilbage i 2020 for at vinde! Så jeg forsætter min passion mod at blive professionel bodybuilder i fremtiden, så jeg skal stadig køre kostplan, træningsprogram og det hele. Dog er det ikke lige så fastlagt i off season, som når man når diæten. Derfor vil jeg også havde mere tid til familie, kæreste og venner det næste lange stykke tid og mulighed for at deltage i et tv-program, hvor jeg kan bruge min styrke.
I bedste Jakob Kjeldbjerg-stil lover Malou, at når hun vender retur, bliver det endnu vildere.
- Folk skal tænke: "wow, er det Malou?", fastslår hun.
LÆS OGSÅ: Ny ‘Forsidefruer’-konflikt: Gunnvør er respektløs
LÆS OGSÅ: ‘Forsidefruer’-babe åbner op om voldelig barndom
I klippet herunder kan du se et stærkt presset Malou i 'Robinson Ekspeditionen':