Reality-kongen nyder at være single

One-night stands og en masse dates! Reality-kongen er tilbage som vi kender ham, når 'Singleliv' lader en ny sæson rulle over skærmen.

I aften blænder kanal 4 op for en ny sæson af det populære dating-program, 'Singleliv'. Og det bliver ikke til et gensyn med Hr. Hvem-som-helst! Sidney Lee er tilbage for fuld skrue - og han glæder sig.

LÆS OGSÅ: Sidney Lee genopstår

- Jeg synes altid Singleliv har været noget af det sjoveste at filme, af alle de programmer, jeg har deltaget i. Der er meget frihed, og man vælger selv, hvad man vil, fortæller reality-stjernen.

One-night stands på stribe

Det er ikke altid let at være på date, når man har et kamerahold i nakken - det ved den rutinerede dater efterhånden. Alligevel afskrækker det ham ikke fra at vende tilbage.

- Jeg har altid godt kunne lide opmærksomhed, siden jeg var helt lille. Det er svært at forklare, men det er bare noget, jeg har brug for, siger han til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Joy: Det er helt slut med Burim

Men det er ikke nok for Sidney at date med et kamerahold i nakken.

- Jeg dater bestemt også udenfor kameraerne. Det er selvfølgelig altid mere afslappet, men jeg elsker samtidig også kameraet.

Selvom ungkarlen ikke har fundet drømmepigen endnu, så går han ikke ned på damer. For udover at arbejde som gæstebartender og spille videospil, går der også meget tid med fester og piger.

- Jeg dater en masse forskellige piger, og har mange one-night stands. Jeg nyder at være single, lyder det fra reality-kongen, der dog uddyber, at han gerne vil finde drømmepigen en dag.

Nye projekter på vej

Sidney Lee har efterhånden prydet en række tv-programmer, hvor en medvirken i 'Identity' i 2007 får æren af at være det kedeligste program, mens '4-stjerners middag 2010' og 'Singleliv' topper. Og mon ikke de nyeste skud på stammen bliver en succes?

- Lige nu arbejder jeg på 2-3 nye tv projekter. Men jeg kan ikke rigtig fortælle noget, da jeg har mundkurv på. Men det kommer til efteråret, og det er reality, slår Sidney fast over for Realityportalen.dk.

I første omgang må vi nøjes med Sidney i 'Singleliv'. Se med i aften klokken 20.00, når Kanal4 blænder op for de nye afsnit af 'Singleliv'.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.