Rasmus Seebach klar med navn til baby
Kæresten har dog brug for længere betænkningstid.
For få uger siden blev Rasmus Seebach, 41, og kæresten, Julie Teglhus, 28, forældre til deres anden søn, og i weekenden mødte familien op til sommerfodbold på nordsjællandske Vejby Stadion, hvor hyggeopgøret mellem Rågeleje FF og Kikhavn FF fandt sted.
- Jeg stiller op for Kikhavn. Vi købte sommerhus der for syv måneder siden, fortalte popidolet med sønnen Holger, fire, kæresten og barnevognen med den lille ny ved sin side.
- Holger er glad for sin lillebror, og jeg kalder ham konsekvent Helmut uden h, afslørede Rasmus Seebach, selvom drengen ikke er navngivet officielt endnu.
Julie Teglhus har stadig forbeholdt sig betænkningstid, forklarede hun efterfølgende. Men Helmut klinger åbenbart så fint i musikerens ører, så det er blevet hans foretrukne.
LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg modtog dødstrusler: De beskrev, hvordan jeg skulle abortere
Efter showkampen med de andre kendisser måtte Rasmus Seebach erkende, at formen ikke var, som den engang har været.
- Jeg elsker at spille fodbold. En gang var jeg god, men indrømmet, jeg er i dårlig form, og det må jeg se at få gjort noget ved, fortalte hitmageren, der ligesom alle andre musikere har været hårdt ramt på arbejdsfronten af Coronanedlukninger.
Til gengæld har familielivet haft høj prioritet, så det er jo godt for noget.
Rasmus Seebachs hold, Kikhavn FF, sejrede i øvrigt med 7-5 efter straffesparkkonkurrence.
LÆS OGSÅ: Bendtner raser: Philine fester med Justin Bieber
LÆS OGSÅ: Silas Holst træffer hård beslutning: Lejligheden sat til salg