Rasmus: Pigerne styrer spillet
'Paradise'-fyrene er de mest rapkæftede, men det er pigerne, som styrer løjerne på hotellet.
Umiddelbart virker det, som om 'Den gamle' har taget rollen som leder og styrer af spillet på sig, men sådan forholder det sig slet ikke, lyder det fra den nye gæst på 'Paradise Hotel'.
- Det ser ud, som om han styrer hele spillet, men det gør han ikke. Han snakker meget og er meget højttalende, men når man lærer ham at kende, så er han en super flink fyr, fortæller Rasmus til Realityportalen.dk.
Camilla og Anna kører showet
Selvom der bliver snakket om alfahanner i samtlige 'Paradise'-sæsoner, så skiller tingene i sæson 9 sig ud fra mængden. For her er rettere tale om alfahunner.
- Det er rettere Camilla og Anna, der styrer spillet. Men det ser ud, som om det er Martin, fordi han siger tingene, som de er.
Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at den nye fyr i flokken har fået et godt indtryk af de andre gæster på hotellet.
- De er kommet for at spille spillet, men indtrykket af dem er godt - de er alle søde og rare.
LÆS OGSÅ: Stolle: Hvem siger, der ikke er flere missioner?
Ville gerne godt ind i spillet
Da Rasmus tjekkede ind tirsdag, lagde han hårdt ud med et opgør mod netop Martin. For 'Den gamle' snakkede ikke pænt om Camilla, som Rasmus kender hjemmefra - og det udløste som bekendt et kæmpe skænderi.
- Det (red. skænderiet) var hovedsageligt på grund af Camilla. Men der var heller ingen af de andre, som turde at sige Martin imod, siger han og fortsætter.
- Så det var ligesom min mulighed for at komme godt ind i spillet.
LÆS OGSÅ: Camilla Sofie: De er bange for Martin