Rasmus: Jeg var ved at knække sammen
Hadet og frustrationerne buldrede af sted på 'Paradise Hotel', og det blev næsten for meget for 'Paradise'-fyren.
Flere dages hetz fra Anna og Malene mod Rasmus fik for alvor temperamenterne på kogepunktet mandag. Tirsdag var stemningen på 'Paradise Hotel' trykket, og selvom Rasmus havde fået afløb for nogle af sine aggressioner, så hjalp det ikke på hans humør.
- Det var for meget, og jeg kunne ikke holde til det. Jeg var lige ved at knække sammen og tage hjem til Danmark, hvor jeg vidste, at der var nogen, som holder af mig, fortæller Rasmus til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Tina Maria: Jeg var ved at få hjertestop
Er en fighter
Selvom Rasmus dagligt skulle høre på Annas, trivielle, 'du er fucking klam'-kommentar, så valgte han alligevel at blive på hotellet.
- Jeg var tæt på at give op - der skulle ikke have været ret meget mere til (red. før Rasmus var taget hjem) i hvert fald. Men jeg er en fighter og nægter at give op. I stedet håbede jeg, at det blev bedre med tiden.
At Rasmus valgte at blive i Mexico, skyldtes Steven, der som den eneste bakkede op omkring Rasmus.
- De andre var bange for, at de selv ville blive grillet, lyder det fra Rasmus, der sætter stor pris på den støtte, han fik af Steven.
LÆS OGSÅ: Se klippet: Hadet eksploderer på 'Paradise Hotel'
Dobbeltmoralen længe leve
'Paradise'-fyren er totalt uforstående overfor, at Anna og Malene kørte den hetz på ham, som de gjorde, efter han sendte Kasper hjem til Danmark.
- Jeg synes, deres opførsel er dobbeltmoralsk. De stikker selv folk i ryggen, men kan ikke tåle den mindste modstand - det, synes jeg, er dårlig opførsel.
Rasmus afslører, at det ikke kun var Anna og Malene, som var hårde mod ham. Nathja var nemlig heller ingen engel, da hun var ved at blive mere populær blandt Anna og Malene.
LÆS OGSÅ: Anna om sine 'haters': De er drama queens!
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.