Rasende Susan K: Jeg skal starte forfra
Realitystjernen føler sig godt og grundigt røvrendt af sin tidligere arbejdsplads ’Hot Buns’ i Århus.
Den smukke blondine står uden job, eftersom hun efter eget udsagn er blevet røvrendt af sin tidligere arbejdsplads ’Hot Buns’ i Århus.
- Jeg har ikke fået løn fra min tidligere arbejdsplads, hvilket rent ud sagt stiller mig i en lorte situation. Jeg kan ikke betale min husleje, og det er enormt frustrerende og fortvivlende, at jeg er blevet røvrendt på den måde af et sted, hvor jeg har lagt blod, sved og tårer, fortæller Susan K til Realityportalen.dk, og forsætter:
- Det er gået udover alle de tidligere ansatte, og jeg ville ønske at jeg kunne hjælpe dem alle, da jeg føler et ansvar som tidligere restaurantchef, men jeg er selv magtesløs. Heldigvis ved jeg, at fagforeningen vil kæmpe vores kamp.
LÆS OGSÅ: Susan K er chef for ny burgerkæde i Århus
Opbakning fra familie og venner
Heldigvis har Susan et stærkt netværk som forsøger at støtte hende.
- Situationen betyder, at jeg må omlægge mit liv. Jeg kommer på dagpenge, og jeg er derfor nødt til at leje et værelse ud i vores rækkehus for at få økonomien til at hænge sammen. Men jeg har en fantastisk familie og venner, som har støttet mig økonomisk blandt andet ved at lave en indsamling til mig. Det er en stort hjælp.
- Det er en kæmpe omvæltning pludselig at skulle starte forfra. Man kan sige, at jeg i øjeblikket, er ved at samle mig selv op fra det træ som de fældede mig ved
LÆS OGSÅ: Realitystjerne har fået nyt job
Søger nyt job
Men livet som arbejdsløs er bestemt ikke Susan’s kop te, og derfor søger hun jobs med lys og lygte.
- Jeg er desværre ikke 20 år længere, og derfor er det ikke helt så nemt at finde et nyt job, især ikke inden for mit ekspertiseområde som er restaurationsbranchen. Jeg søger hver eneste dag i øjeblikket, og på nuværende tidspunkt at jeg næsten ligeglad med, om det så er lagerarbejde! Jeg vil bare have noget at stå op til, lyder det fra Susan.
Og da spørgsmålet falder op, om hun så vil overveje et comeback til reality-tv, er Susan ikke længere så afvisende.
- Jeg vil stadig ikke deltage i hvad som helst, men skulle det rigtige tilbud komme, og er lønnen i orden, så vil jeg ikke afvise muligheden. Men mit fokus ligger på at finde et rigtigt arbejde, afslutter hun.
Realityportalen.dk har forsøgt af flere omgange at få en kommentar fra ’Hot Buns’ i Århus, men de har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
LÆS OGSÅ: Susan K: Jeg deltager ikke i hvad som helst
SE OGSÅ: Susan K: Fyrre, fræk og bestemt ikke færdig!
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.