Foto: Janus Nielsen

Rasende Linse Kessler tvinger minister til lovændring

Man skal ikke lægge sig ud med 'Familien fra Bryggen'-deltageren, når hun brænder for en sag.

- Fødevareminister Esben Lunde Larsen: GØR DET ENESTE RIGTIGE. AFLEVER DOG DEN STAKKELS HUND TILBAGE TIL EJEREN! Kæft, hvor bliver jeg ulykkelig, rasende og FLOV over Danmark!

Sådan lød Linse Kesslers opråb på Facebook til ministeren den 12. juni, efter italieneren Giuseppe Perna, der var kommet til Danmark for at arbejde, havde fået fjernet sin hund, A-Iceberg, da den er en af de 13 hunderacer, der er ulovlige i Danmark.

Derfor skulle hunden aflives, men det ville 'Familien fra Bryggen'-stjernen altså på ingen måde acceptere. Derfor har hun kæmpet for at få ændret den afgørelse, og til Folkemødet på Bornholm i forrige uge lykkedes det blandt andet Linse Kessler og Charlotte Andersson, formanden for foreningen Fair Dog, at få et møde med ministeren.

SE BILLEDERNE: Her er Linses søstre

Ændrer loven

Den hårde kamp har nu hjulpet, og i går aftes fastslog Esben Lunde Larsen i et opslag på Facebook, at hunden formentlig får lov til at komme tilbage til hjemlandet i live.

- Vores gader og stræder skal holdes fri af kamphunde, så vi kan føle os trygge i det offentlige rum uden at være bange for at blive angrebet af en aggressiv kamphund. Det hjælper hundeloven effektivt til med. Men når det gælder udenlandske hunde, har jeg svært ved at se, at problemet ikke bedst er løst ved at sende hunden tilbage til dens hjemland med livet i behold, skriver han blandt andet i opslaget.

LÆS OGSÅ: Moppers sygdom genforenede Mikkel og Linse

Derfor har han tænkt sig at foreslå en lovændring, når Folketinget kommer tilbage fra sommerferie.

- Når udlændinge uforvarende kommer til at tage deres hund med til Danmark i god tro og uden at kende vores regler, så bør der være mulighed for at sende den tilbage til hjemlandet i stedet for til aflivning. Det er den bedste løsning, både for Danmark og for hundene, ikke mindst for A-Iceberg, som jeg forventer vil få reddet sit liv af lovændringen.

LÆS OGSÅ: Linse i nyt tv-program – uden familien

LÆS OGSÅ: Linse vipper Fie Laursen af pinden

Stadig ikke tilfreds

Beslutningen skabte naturligvis glæde hos Linse Kessler. Men 'Familien fra Bryggen'-stjernen var alligevel ikke helt tilfreds.

- Ministerens opslag omkring sagen var så knap så fedt at læse. Ordet kamphund blev desværre nævnt flere gange, og der var sætninger som 'Vi kan ikke have disse farlige kamphunde til at løbe rundt og angribe mennesker'.

- Ej, altså, hr. minister, det er for det første ikke rigtigt, og så er det helt skørt formuleret, skriver hun på Facebook, hvor hun dog også slår fast, at hun hellere vil snakke med Esben Lunde Larsen end at skælde ham ud.

Men i første omgang kan Linse Kessler og Fair Dog altså klappe sig selv på skuldrene og juble over, at deres kamp med stor sandsynlighed har reddet hundens liv.

SE BILLEDET: Diddes nye kæreste står frem

LÆS OGSÅ: Linse: Jeg er lidt af en superhelt

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.