Q & A med Janni Ree: Jeg er barnlig, men det er jeg ikke flov over
Vi har sat Janni Ree i stævne og snakket med hende om, hvordan det bliver at ende på plejehjem med store silikonebryster, at være en fin ’Forsidefrue’ på tv – men i virkeligheden jordnær og glad for en leverpostejmad, uvenskab og at være barnlig af natur.
Findes ’Team Amalie og Janni’ igen?
Ja, det vil jeg sige. Vi har da i hvert fald talt sammen, også uden for optagelserne, og vi har det rigtig godt med hinanden. Vi har nydt hinandens selskab på det sidste. Det tror jeg, i kommer til at se mere til.
Mobber du Amalie i programmet ’Forsidefruer’?
Jeg mobber ikke Amalie, og jeg synes, at ordet mobbe er et meget hårdt ord at bruge. Der er mange ting, der ligger til grund for, hvorfor det kom langt ud med Amalie og mig. Hun har sagt mange ting, som har såret mig, og det har folk ikke set. Jeg ville aldrig, uanset hvilken konflikt vi måtte have, mobbe Amalie. Vi har løst konflikten og er videre. Hurra for det!
LÆS OGSÅ: Sandra har mistet sine børn: Smerten sidder i mig
Er du i virkeligheden en fin ’Forsidefrue’?
Jeg ved ikke, hvad det spørgsmål er bygget på. Jeg synes bestemt ikke, jeg er fin – hverken i virkeligheden eller på tv. Jeg synes, jeg er meget jordnær, og jeg går ikke op i alt muligt materielt. Både jeg og Karsten er helt nede på jorden og spiser gerne en leverpostejmad. Vi har ikke et højt forbrug og går ikke på dyre restauranter, flyver på business class eller svinger om os med pengene.
Hvad er din største frygt?
At mine børn eller mand skal blive syg, og jeg skal miste dem eller ham. Jeg håber, mine nærmeste skal forblive sunde og raske.
Er du af og til flov over din opførsel, når du ser ’Forsidefruer’?
Jeg kan blive irriteret over måden, programmet er klippet sammen på, men jeg ved ikke, om jeg bliver flov. Jeg bliver nærmere irriteret og lidt gal. Jeg er jo barnlig. Så skal jeg vælge at være flov over det, men det er jeg altså ikke. Sådan er jeg også herhjemme, her er vi utroligt barnlige, og det er godt, at vi ikke har et kamera på, Karsten og jeg. For hvad den ene ikke siger, det siger den anden. Vi er som en børnehave. Men det er hyggeligt!
LÆS OGSÅ: Amandas opgør: Nu får i ærlige billeder og uperfekte vinkler
Hvordan har det været for dig at udgive en bog?
Det har været en terapeutisk udvikling. Jeg har fået forløst en masse, som jeg havde lagt låg på. Det med at lægge låg på, har man jo som menneske en tendens til at gøre med de ting, der gør ondt her i livet. Men en eller anden dag kommer det op til overfladen. Nu er jeg kommet ud med det, og det har slet ikke været vigtigt, hvem og hvor mange, der ville læse min bog. Men det har været vigtigt for mig.
Hvor mange milliliter har du i brysterne?
Ja… Jeg har faktisk 600. Men jeg tror, det kan snyde lidt, da jeg både er høj og bredskuldret. Så derfor virker det ikke, som om de vælter ud. Det håber jeg da i hvert fald ikke. Det vil ikke genere mig at have små bryster, for jeg synes, små bryster er lige så flotte og frækt, som store bryster er. Lige nu nyder jeg dem, som de er, og så må vi se, om jeg får dem lavet mindre, når jeg bliver ældre. Så jeg ikke sidder på plejehjem med silikonebryster. Det kan også være, jeg vælger at få fedt i dem, ligesom jeg har fået med mine baller.
LÆS OGSÅ: Elvira får opbakning fra familien: Hun er modig
Nu når Karsten sparer så meget på varmen, er det så ikke koldt i jeres hus?
Jo, det er koldt. Nu sidder jeg i køkkenet og har pejsen her bag ved mig. Den er tændt hver aften og gud ske tak og lov for det. Men i resten af huset er det bidende koldt. I vores hvide stue er det næsten så koldt, at man kan se ånden stå ud af munden. Men heldigvis er foråret nu på vej, og jeg håber på, at det bliver lidt lunere.
Herunder kan du se Janni svare på spørsgmål i Realityportalens liveevent.