Puk Rebezca: Jeg var en tikkende bombe

Efter at have været ramt af fire blodpropper, har den unge mor nu lagt sit liv om.

Den unge mor er både slank og køn, og hun ligner umiddelbart ikke en med et dårligt helbred. Men efter fire blodpropper har Rebezca fra 'De unge mødre' valgt at lægge sin livsstil om.

- Jeg har altid spist, hvad jeg ville og aldrig taget på af det. Men min krop har simpelthen været en tikkende bombe af første halvleg. Den har slet ikke kunne klare det, og derfor har det givet mig blodpropper, forklarer Rebezca til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Knaldperlen om vægttab: Jeg var lige ved at eksplodere

Ikke passet på sig selv

Den slanke pige har altid gjort en dyd ud af, at hendes drenge modtog den bedste kost. Men når de var lagt i seng, glemte den unge mor at tage vare på sig selv.

- Jeg har altid lavet sund mad til mine drenge, og de får ikke slik og sodavand. Heller ikke fredag aften. Frugt, grønsager og lidt chips er deres fredagsslik. Men når de små sov, så røg alt det usunde ned i min mave. Det er jeg rigtig ked af, siger hun.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Tina vil have nye bryster

Varrige mén

Selv om den unge mor fik reddet sig selv i tide, så har kroppen taget hårdt skade.

- Jeg fik fire blodpropper på tre år uden sygehuset kunne finde en forklaring. Til sidst har det givet mig mén, som jeg skal leve med resten af mit liv.

Heldigvis er Rebezca nu blevet klogere og har skåret voldsomt ned på usund kost, stress og jag.

- Jeg har lært at ændre mit liv. Jeg arbejder ikke længere,  jeg er kun mor og går i skole. Ingen stress eller jag. Jeg lever sundere og motionerer mere. Det er livet, og mine børn er livskvalitet for mig, og jeg vil se dem vokse op, slutter hun af.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.