Puk Elgård fylder 50: Sådan skal det fejres
Tv-værten kan i dag fejre sin fødselsdag nummer 50.
Når der bladres i fotoalbummet af Puk Elgård, bliver man hurtigt klar over, at hun ikke ligefrem er en pyntesyg Barbie-dukke, men snarere en pige, der befinder sig bedst i afslappet tøj med bare fødder eller i et par gummistøvler.
I dag runder tv-værten et skarpt hjørne og kan fejre sin fødselsdag nummer 50. Men alderen trykker ikke Puk Elgård, der snart kan opleves i TV 2-programmet 'Nybyggerne'.
LÆS OGSÅ: CHOK: To par smides ud af ‘Nybyggerne’
–Det er et stort spejdermærke, hvor jeg kan sige, at jeg har klaret den i forhold til børn, karriere, kæreste og bopæl. Alt er på plads, så nu behøver jeg faktisk ikke at skrabe mere til mig. Jeg kan derimod begynde at skalere ned. Det er en god fornemmelse, og jeg er helt vild med den, erkender 'Go’ morgen Danmark'-værten, der ikke skal holde den helt vilde fest i anledningen af de 50 år.
- Jeg kan da godt være fin dame, men jeg er ikke god til høje hæle. Ti minutter højst, så er jeg parat til at tage mine medbragte flade sko på eller gå i bare tæer. Det er ren tortur, fortæller Puk, der i dag vil servere champagne og pindemadder for 20 af sine bedste veninder til en uhøjtidelig fødselsdagsfest.
Vi har bedt den populære tv-vært om at kommentere sine mange looks igennem karrieren. Det kan du se i galleriet over artiklen.
LÆS OGSÅ: Medie: Silas Holst scorer ‘Paradise’-hunk