Problemer i 'Ex on the Beach'-venskab: Gjorde ondt at se på

Hverken Jeppe eller Asbjørn kender ikke til den uskrevne regel om, at man holder sig væk fra sin gode vens flirt eller kæreste. Men hvor meget kan venskabet mon holdet til? Nu forklarer de, hvordan det står til i dag.

Man må give 'Ex on the Beach'-stjernen Asbjørn Nielsen ret, når han beskriver sit venskab med Jeppe Bøg Risager som et venskab, hvor alt er tilladt.

Det indebærer, at selvom den ene har en flirt, som er meget tæt på at blive en kæreste, så skal man ikke nødvendigvis holde fingrene fra hende. Den spilleregel bliver tydelig, da Asbjørns eks, Lærke, kommer ind i billedet. For hun fanger straks Jeppes opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig

- Der var ingen piger for mig i villaen, da Lærke kom. Så jeg tænkte, jeg ville høre hende, hvor hun stod henne i det hele. Hvis en pige er single i 'Ex on the Beach', så er hun single, siger Jeppe om den situation.

Det rammer naturligvis Asbjørn, der fortæller, at det var hans livs største fejl, da han stak af fra Lærke for at deltage i realityprogrammet. De to var midt i at bygge noget op, som han gerne ville tage fat på igen.

Derfor sårer det ham, at Jeppe går efter Lærke.

- Jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg havde det møg stramt, da Lærke kom ind. Jeg kender Jeppe, og jeg vidste godt, han ville gå efter hende. Så det gjorde da ondt, men det er ikke noget, jeg ville smide vores venskab væk for, siger han.

LÆS OGSÅ: Anna og Oliver afslører babynavn

Firkantsdrama

Jeppe er dog tilgivet fra Asbjørns side. I dag er fyrene stadig gode venner og har set en masse til hinanden hjemme i Kolding og Horsens efter optagelserne.

- Nogle gange gør man nogle ting derinde (i villaen, red.), som man aldrig ville have gjort normalt, fordi man føler, det er en anden virkelighed. Jeg ved, Jeppe aldrig ville finde på den slags uden for villaen. Vi er nogenlunde lige skøre, og vi forstår sgu hinanden.

LÆS OGSÅ: Anna og Oliver uenige om køn

Asbjørn er da heller ikke bedre end Jeppe, da han ikke tøver med at tage på champagne-date i Rundetaarn med Amalie, mens hun stadig er i villaen.

- Hele situationen med Amalie var sådan, at Jeppe og hende havde stoppet det, før jeg ville gå den vej. Min morale og etik forsvinder ikke bare, fordi jeg er med i tv. Så med det samme Jeppe gav grønt lys, kiggede jeg mod Amalie, som jo så valgte at hoppe tilbage til Jeppe, efter Lærke kom ind. Hvilket er forståeligt, forklarer Asbjørn.

LÆS OGSÅ: Fra fake til naturlig: Nu sætter Türker ord på sin kærestes udseende