Prins Christian fylder 15 år: Udlandet venter
Mary og Frederiks ældste søn går en spændende fremtid i møde.
Prins Christian fyldte 15 år torsdag den 15. oktober og rykker dermed endnu et skridt nærmere de voksnes rækker. Og når klokken ringer ud efter den sidste time til sommer, og han siger farvel til 9. klasse, venter et helt nyt liv for Mary og Frederiks ældste søn.
Som kongelig og ikke mindst arvtager til den danske trone er store dele af hans liv på forhånd givet, og modsat sine jævnaldrende eller sine søskende kan han ikke frit vælge sin vej i livet. Det til trods har han flere valg, han skal træffe i den nærmeste fremtid. Valg, som stadig er betinget af hans specielle rolle i det danske samfund. Det påpeger kongehuseksperten Lars Hovbakke.
LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus har sagt op: Raser over virksomhedspraktik
Kongehuseksperten Lars Hovbakke er ikke i tvivl om, at Christian vil forlade folkeskolen efter 9. klasse og gå direkte i gymnasiet.
- Der er en vis forventning om, at man tager en studentereksamen, når man er tronfølger, og i nyere tid har alle kongelige været i gymnasiet. Hans far og onkel var det, ligesom dronningen og hendes søstre. Og hans to ældste fætre (prins Nikolai og prins Felix, red.) slår kongehuseksperten fast.
LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller: Jeg har haft bulimi i 10 år
Udlandsophold
Hovbakke tror også, at Christian ligesom sin far – og prins Joachim – vil tage noget tid i udlandet efter gymnasiet.
Mens kronprins Frederik tilbragte et halvt år hos vinbonden Robert Mondavi i Californien, arbejdede Joachim i et år på en farm i Wagga Wagga i Australien.
- Man kan sagtens forestille sig, at også Christian tager et år i udlandet. Det vil være i tråd med traditionen i kongehuset, hvor man altid har dyrket at få inspiration udefra. Det er en meget lang tradition, og man har faktisk gjort det i århundreder. Man kan kalde det en slags dannelsesrejse. Og så har det også den fordel, at man lige får lidt fred fra opmærksomheden imens, fortæller Lars Hovbakke.
LÆS OGSÅ: Komiker i 'Fangerne på fortet': Jeg er en kæmpeidiot
Men først skal de tre år i gymnasiet overstås, og her kan Christian få masser af inputs fra sine fætre, der begge har taget den slagne vej gennem systemet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kongehuset om planerne for prins Christian.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans-stjerner i 'Fangerne på fortet': Rollerne bliver byttet om
Universitetet er oplagt
Selv om Christian formentlig tager et afbræk i udlandet, skal han formentlig en tur forbi universitetet, hvor også hans far og farmor gjorde sig klar til rollen som regent.
Frederik læste statskundskab ved Harvard University, U.S.A. i 1992-93, og blev i 1995 Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet. Dronning Margrethe tog filosofikum på Københavns Universitet, og i perioden 1960-1961 fulgte hun studier i arkæologi ved University of Cambridge. Ligesom hun læste statskundskab ved Aarhus Universitet i perioden 1961-1962, ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.
- Man kan sagtens forestille sig, at prins Christian skal læse statskundskab. Det er det mest oplagte for en, der en dag skal arve tronen, siger Lars Hovbakke.
LÆS OGSÅ: Derfor har mor Jette sin hund i en barnevogn
LÆS OGSÅ: 'MasterChef'-vinder gravid: Sådan fortalte jeg min kæreste det