Premiere på 'Trendsætterne': Sy en gallakjole på 24 timer
Deltagerne i TV3's nye program bliver udfordret, når de skal bruge genbrugsmateriale til at skabe deres helt eget design.
I aften er der premiere på TV3's nye program: 'Trendsætterne'. Her skal syv talentspirer i fem uger dyste i forskellige discipliner, hvor de hver gang skal bruge eksisterende tøj til at skabe et helt nyt design fra bunden.
I første afsnit har de 24 timer til at sy en gallakjole.
Programmet er skabt i samarbejde med onlineportalen Trendsales udfra deres motto: "Recreate fashion".
Ifølge Trendsales’ underdirektør, Eva Kemp, vil det være et modeprogram, der i høj grad kommer til at minde om det engelske ‘Project Runway’.
Dommerpanelet vil bestå af Charlotte Eskildsen og Mark Tan, og vinderen vil få en rejse til Premiere Vision i Paris samt et internship hos Designers Remix, hvor han/hun i samarbejde med Charlotte Eskildsen skal udarbejde en capsule-collection af accessories til Husets Fashion Week-16 kollektion.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Stylist og blogger nu som tv-vært
En udfordring at bruge genbrugsmateriale
At der netop skal bruges eksisterende tøj, som skal laves om til noget nyt, bliver essentielt for programmet. Det er nemlig en anderledes opgave, end hvad de syv talentfulde deltagere ellers er vant til.
-Det er en stor udfordring for dem, at de skal bruge noget genbrugsmateriale. Det er selvfølgelig svært at tage en eksisterende kjole og så lave den om og twiste noget, så det bliver ens egen. Så det er jo ligesom det, der er den store udfordring i programmet, afslører TV3's programredaktør Trine Kongegaard og uddyber:
- Der kommer til at være gang i programmet, da der kommer til at være høj konkurrence på tegnebrættet, fordi de jo allesammen gerne vil vinde. De går allesammen meget op i at få deres egen personlighed ind i det design, som de nu laver, så det er meget forskellige designs, der bliver skabt.
Mød deltagerne i galleriet øverst.
Se første afsnit af 'Trendsætterne' i aften på TV3 klokken 22:00.
SMUGKIG også klippet fra første afsnit herunder:
Mød også værten på 'Trendsætterne' nedenfor:
LÆS OGSÅ: Er du Danmarks næste trendsætter?
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.