Premiere på 'Kongerne af Rømø' i aften
Så er ventetiden ovre, for i aften kan du følge ’kongernes’ udskejelser på ferieøen, Rømø, og der er god grund til at glæde sig.
Realityportalen.dk har allerede præsenteret de otte Konger. Babe, Fissan og Knaldperlen, der sidste år var med i Marielyst, vender tilbage i ’Kongerne af Rømø, og sammen med fem nye konger, Dolken, Foxy, Posh, Miami og Majse, skal de gøre Rømø usikker.
LÆS OGSÅ: 5 nye konger er kronet
Flirt, fest og intriger
Allerede fra første afsnit ser det ud til, at der er flirt, fest og intriger.
Der en flirt imellem Miami og Babe. Hos Knaldperlen er alt som det plejer – han brillierer med sine scoretricks og bliver fascineret af Foxy ved første øjekast.
Babe er ikke begejstret for at se Majse. I sidste sæson blev Majse kendt som Maja Myllebæ, da hun kom til Marielyst for at besøge Vodka. Der er bestemt ikke kemi imellem de to ’konger’, og Babe udser sig derfor Posh som sin nye slyngveninde.
Om aftenen tager drengene i byen, og de inviterer to studiner med hjem til morgenfest. De ender alle sammen i spaen, men drengene er uenige om hvem, der skal score pigerne.
LÆS OGSÅ: Knaldperlen: Jeg vil knalde Babe
Følg med!
Ifølge ’kongerne’ er god grund til at følge med i ’Kongerne af Rømø’. Både Knaldperlen og Fissan lover, at den nye sæson bliver vanvittigt underholdende.
- Folk skal følge med, fordi det bliver vanvittigt vildt og sjovt. Det er en spændende sæson med masser fest, farver og intriger, lover Knaldperlen.
- I skal følge med, fordi det er vanvittigt grinern. Folk kommer til og skrige af grin, lover Fissan.
Også Foxy, som er en af de nye Konger, mener, at der er god grund til at følge med i den nye sæson.
- I skal følge med i ’Kongerne af Rømø’, fordi vi tager jer med på en stemningsfuld tur med fest, opture og nedture. Det bliver et fedt program med otte forskellige personligheder, der hver især gør kongerne unikke, forklarer Foxy og fortsætter:
- Aftenens afsnit er bare begyndelsen. Det bliver skide spændende, og i kan forvente god underholdning og følelsesmæssige ture igennem hele sæsonen.
LÆS OGSÅ: Babe: Knaldperlen og Fissan er fantastiske
Bedre end sidste sæson
Både Knaldperlen, Fissan og Foxy mener, at den nye sæson har meget mere at byde på end den forrige sæson.
- Forskellen på sidste sæson og den her bliver, at ’Kongerne af Rømø’ bliver det vildeste, der bliver vist på dansk tv. Der er sket meget mere under opholdet i år, end der gjorde i Marielyst, forklarer Knaldperlen.
Fissan og Foxy fremhæver, at den nye sæson skiller sig ud fra forrige sæson, fordi ’Kongerne’ fungerer bedre indbyrdes.
- Folk kan enes i år, og det bliver meget vildere i år - meget mere fuld og mere sex, siger Fissan.
- Forskellen på Kongerne af denne sæson er, at det handler mere om at have det sjovt end at skabe splid og drama. I sidste sæson var folk utrolig negative, og det ødelagde lidt den stemning, de kunne have fået. I år er der otte festglade mennesker med, som har det skide sjovt i 14 dage sammen, uddyber Foxy.
Følg med i aften kl. 22.00 på Kanal 5.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.