Kendall Jenner (Foto: All Over)

Præsident Obama gør grin med Kendall Jenner

Barack Obama gjorde sig sjov på bekostning af Kendall Jenner, da hun i sidste weekend besøgte Det Hvide Hus.

Den årlige White House Correspondents’ Dinner fandt sted i sidste uge, og traditionen tro var præsidenten knivskarp i sin humoristiske tale. Og i år gik det blandt andet ud over Kardashian-søsteren Kendall Jenner, der deltog i festlighederne.

- Kendall Jenner er her. Jeg havde lige muligheden for at møde hende ude bagved, og hun virker som en meget sød, ung kvinde ... men jeg er ikke sikker på, hvad hun egentligt laver. Men jeg har fået at vide, at mine omtaler på Twitter snart vil gå amok, lød det blandt andet fra den stikkende Obama.

Kendall Jenner selv tog det med et glimt i øjet, og ifølge hende fik hun også mulighed for at tale lidt med præsidenten efterfølgende.

- Han sagde, at jeg skulle hilse Kim (Kardashian) og Kanye (West), og jeg var bare sådan helt: "Okay", sagde hun efterfølgende til PEOPLE.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Caitlyn Jenner i Obamas fodspor

LÆS OGSÅ: Klodset chauffør glemte håndbremsen: Kendall Jenner tæt på uheld

SE BILLEDERNE: Kendall Jenner går show for Victoria’s Secret

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.