Populært realitypar får eget tv-program
Det populære tv-par har selv prøvet det på egen krop, og nu skal de hjælpe andre.
Vi har fulgt dem på skærmen i '16 and Pregnant' og siden 'Teen Mom', men inden længe får tv-seerne lov til at følge med hos Catelynn og Tyler Balitierra på en anden måde. Det unge ægtepar får nemlig sit helt eget program.
Det er den amerikanske producer Morgan J. Freeman, der har skabt '16 and Pregnant' samt 'Teen Mom'-serien, der på Twitter afslører, at han også står bag parrets nye program 'ReUnited'.
Her skal tv-seerne følge Catelynn og Tyler, mens de i bedste 'Sporløs'-stil forsøge at genskabe kontakten mellem familiemedlemmer, der har mistet den eller folk, der ikke har set hinanden i mange år.
- Vil du gerne genskabe kontakten med en, du elsker? Har du for nylig genskabt kontakten med en fra din fortid? Er du adopteret? Er en du elsker på vej ud fra fængslet, og du har ikke set personen i lang tid? Har du været væk fra din familie længe og forsøger at genskabe kontakten? lyder det i et castingopslag fra produktionen.
LÆS OGSÅ: Stort drama: ‘Teen Mom’-deltagere i slagsmål under optagelser
I samme situation
Catelynn og Tyler står selv i en lignende situation i øjeblikket. Da de i 2009 blev forældre første gang, valgte de at bortadoptere datteren Carly. Indtil nu har de haft et fint forhold til adoptivforældrene, men sådan er det ikke længere.
I den seneste sæson har tv-seerne set, at 'Teen Mom'-deltagerne ikke længere kan få lov til at se deres datter. De har svært ved at få kontakt til adoptivforældrene, der har retten på deres side, fordi Catelynn og Tyler i forbindelse med adoptionen skrev under på, at de ikke havde ret til at se datteren.
De kæmper dog videre for at få lov til at se hende, og nu skal de altså blandt andet hjælpe par, der står i lignende situationer.
'ReUnited' får premiere på de amerikanske tv-skærme den 5. december. Det vides endnu ikke, om de danske MTV-seere får mulighed for at se programmet.
LÆS OGSÅ: Efter slagsmål: Dramaet fortsætter mellem ‘Teen Mom’-deltagerne
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.