Populær julekalender genopstår

Den tidligere 'Natholdet'-vært vender nu tilbage med et populært format.

Der er god grund til at glæde sig, for selvom Anders Breinholt ikke længere er vært på 'Natholdet', så betyder det ikke et farvel til årets sjoveste voksenjulekalender.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Stadig sammen med Teitur

Anders Breinholt, Søren Rasted og øl-eksperten Carsten Berthelsen skal endnu engang ud på årets julemission, hvor de skal kåre årets bedste øl, og det bliver ikke kedeligt.

- Jeg er sindssygt glad for, at julekalenderen fortsætter på Viaplay, så vi igen i år kan få lov at smage alle de lækre øl, som Carsten finder til os. Og i år har vi fået egen Michelin kok i form af Dak Wichangoen, det bliver berusende, siger Anders Breinholt i en pressemeddelelse fra Viaplay.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens nye look: Har fjernet alt filler

Nyt navn - samme koncept

Carsten Berthelsen er en af landets mest anerkendte øl-eksperter, og han har nøje udvalgt 24 øl, som han sammen med Anders og Søren skal smage frem mod jul. Til at bidrage til den helt rette julestemning får de løbende besøg af en række kendisser i studiet.

LÆS OGSÅ: Nynne Larsen afslører: Dater reality-deltager

- Vi elsker jul på Viaplay, og med formatet ’Breinholts Julekalender’ i julesokken, glæder vi os til at kunne præsentere vores brugere for en sjov og populær voksenjulekalender fra den. 1. december, siger Morten Lollike, Executive Producer hos Viaplay Group.

Anders Breinholt stoppede som vært for 'Natholdet' efter sidste års julekalender, som blev hans sidste optræden i programmet. Julekalenderen fik for første gang premiere i 2017, og efter en pause i 2018 vendte den tilbage og har siden været en fast del af julen på TV 2 Zulu.

LÆS OGSÅ: Lars Løkke undskylder overfor Breinholt

Første afsnit af ’Breinholts Julekalender’ kan ses den. 1. december på Viaplay. Der bliver lagt et nyt afsnit ud hver dag frem mod jul. Men som altid er programmet optaget på én dag, så stemningen bliver mere og mere våd frem mod juleaften. Få et smugkig på julekalenderen i videoen øverst i artiklen.

Se listen over øl herunder: