(Foto: Michael Stub)

'Popstars'-stjerne afslører ny karrierevej

Den tidligere 'Popstars'-deltager viser andre talenter.

Maria Lucia Rosenberg fik sit store gennembrud, da hun i 2003 hev sejren hjem i tv-programmet 'Popstars'. Siden da har sangerinden optrådt i adskillige musicals, heriblandt 'Skønheden og udyret'.

LÆS OGSÅ: VILDE Maria Lucia: Så muskuløs er hun blevet

Nu afslører den 32-årige sangerinde, at hun dog ikke kun har fået de seneste måneder til at gå med sceneoptrædener og vokaløvelser. Maria Lucia skriver nemlig til et billede på sin Instagram-profil, at hun har haft travlt med at forfatte en ny bog, som hun også kalder for et drømmeprojekt.

- Godmorgen. Så sker det! Vi kan endelig løfte sløret for, hvad vi i de sidste mange måneder har gået og knoklet med! Frida Hallqvist og jeg udgiver en bog, og de næste par dage er vi på location med det skønneste team af mennesker, som vi selv har sammensat, skriver Maria Lucia i billedteksten.

Stjernens nye bog er forfattet sammen med den personlige træner Frida Hallqvist, som Maria Lucia ofte portrætteres sammen med på de sociale medier i forbindelse med motion og træning.

LÆS OGSÅ: Maria Lucia afslører: Sådan tabte jeg ti kilo

'Taking Back My Heart'-kunstneren tiltrak tidligere i år stor opmærksomhed, efter at hun viste sin veltrænede krop frem på sin Instagram-profil. Her roste flere fans Maria Lucia for hendes mavemuskler, der understregede hendes tydelige vægttab.

Se Maria Lucias billeder herunder:

HUSKER DU: Stjernerne fra de første sæsoner af ‘Popstars’?

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.