Popdreng i pinlig penis-palaver
Det populære pop-idol dukkede op med erektion på den røde løber.
Undrede du dig også over, hvorfor Nick Jonas stod ret op og ned med sine hænder konstant sammenfoldet foran sig under Young Access Hollywood-uddelingen, er der nu en pikant forklaring bag.
Under mandagens udgave af "The Tonight Show With Jimmy Fallon" afslørede den 23-årige popstjerne fadæsen bag og fortalte den pinlige historie bag buksebulen.
Inden uddelingen havde Nick Jonas udgivet en single, og det skulle selvfølgelig da fejres med en hashslikkepind, mente hans ven.
- Jeg tænkte "hvorfor ikke?" - jeg gør ellers aldrig sådan noget, forklarede sangeren i talkshowet og fortsatte fortællingen:
- Da jeg gik i seng, havde jeg det fint, men da jeg vågnede næste morgen, var alt ligesom i slowmotion. Derfor gik jeg i seng igen og sov nogle timer, stod op, fik noget mad, et bad og hentede mit røde jakkesæt, fortalte Jonas videre.
LÆS OGSÅ: Se videoen: Paradiso ude med ny sang
Det gik helt galt
Det var meget vigtigt, at hjerteknuseren var pæn og præsentabel til uddelingen, hvor han skulle overrække en pris, men alligevel gik det helt galt, selv om han troede, alt var under kontrol efter aftenens udskejelser.
- Jeg stiger ind i bilen, begynder at forberede mig og fokusere, får det bedre, men lige pludselig ud af ingenting får jeg en erektion. Så jeg blev nødt til at stå på den røde løber med hænderne foran, lød det fra Jonas om den pinlige penispalaver.
Sammen med sine to brødre, Joe og Kevin, dannede Nick Jonas søskendetrioen Jonas Brothers i 2005.
Trods kæmpe succes og adskillige knuste pigehjerter brød det Grammy-nominerede boyband med hinanden i 2013, fordi interne gnidninger var ved at smadre brødrenes private relation.
I dag optræder Nick Jonas som solist, men stadig med stor succes. Se videoen, hvor han fortæller om den pinlige optræden her:
LÆS OGSÅ: WOW: Se Nikita Klæstrups vilde hår-makeover
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.