Pilou Asbæk: Derfor sagde jeg ja til Melodi Grand Prix

Den prisvindende skuespiller Pilou Asbæk er klar til at indtage scenen under 'Det Europæiske Melodi Grand’ 2014.

Meget overraskende valgte DR skuespiller, Pilou Asbæk, som en af de tre værter til Eurovision 2014.

Pilou er glad for, at han har Lise Rønne og Nikolaj Koppel at trække på. (Foto: DR)
Pilou er glad for, at han har Lise Rønne og Nikolaj Koppel at trække på. (Foto: DR)

- Jeg er super glad for, at de har valgt mig som vært til Melodi Grand Prix 2014, og jeg kunne simpelthen ikke sige nej, da DR tilbød mig værtsrollen, siger en meget glad Pilou Asbæk i dag til Realityportalen.dk og tilføjer, at han elsker den fest, som hele showet er.

- Det er min debut som vært og, jeg håber, at jeg kan give showet lidt kant, siger skuespilleren.

LÆS OGSÅ: Emmilie de Forest: Jeg ser masser af reality-tv

Nervøs over 170 millioner seere

Men selv om den garvede skuespiller er vant til at stå på en scene foran et publikum, så er Melodi Grand Prix en smule skræmmende for den kommende vært.

-Jeg håber meget, at jeg kan trække på min erfaring fra mit skuespil, for jeg er en smule nervøs over, at 170 millioner europæere ser med. Men jeg finder en ro i de andre to medværter, da de har meget erfaring at trække på, siger Pilou Asbæk.

LÆS OGSÅ: Her værterne til Eurovision 2014

God til geografi i folkeskolen

Pilou Asbæk lader sig dog ikke skræmme over, at 37 lande deltager i Eurovision Song Contest 2014, for i folkeskolen gik Pilou Asbæk og en ven meget op i at lære alle hovedstæder at kende.

-Så jeg håber, at jeg meget hurtigt får styr på hovedstæderne igen, siger skuespilleren.

Pilou Asbæk fortæller, at han har taget fri op til Melodi Grand Prix, så han kan være helt fokuseret på opgaven

-Udover Melodi Grand Prix har jeg kun to andre film i min kalender i år, siger han og fortæller, at filmene er '9. april' og 'Krigen'.

Han skal sammen med Lise Rønne og Nikolaj Koppel sige ”Good Evening Europe” - og lede de europæiske seere sikkert igennem de tre storslåede shows, når Eurovision Song Contest åbner dørene til B&W-hallerne på Refshaleøen 6., 8. og 10. maj 2014.

LÆS OGSÅ: Christiane drømmer om værtsrolle til Eurovision

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.