Foto: Kasper Bay-Kastrup

Philip: Tvivlede ikke et sekund

'Paradise'-fyren var absolut overbevist om, at han skulle række hånden i vejret og tage magten.

Hele ugen har Jonas været leder af drengenes loge "De sibiriske hunde". Kasper H og den nye fyr Mads har efter Jonas' beslutning måttet forlade logen. Tilbage var Theis og Philip, der i gårsdagens afsnit skulle vise deres leder troskab. Men det gjorde Philip ikke.

- Jeg vidste straks, at jeg skulle tage magten. Jeg havde gået og tænkt, at der ville komme en mulighed på et tidspunkt, så jeg tøvede ikke. Så snart jeg hørte ordet magt, og at det kræver en håndsoprækning, fyrede jeg armen op. Den behøvede jeg ikke at tænke igennem to gange, fortæller Philip til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke: Grænserne har rykket sig

Vil splitte den anden gruppe

At Philip var hurtig til at række hånden i vejret er ikke underligt, for han spiller i modsatte gruppe af Jonas. Theis kunne have gjort det samme og dermed sikret, at magten blev i sin og Jonas' gruppe.

- Theis er den meget betænkende type, og alle mulighederne skal lige op at vende et par ekstra gange i skallen. Jeg tror decideret, jeg var hurtigere i den her, siger Philip.

Philips magt indebar, at han kunne splitte Jonas fra sin partner, Nanna, og det håber han at kunne udnytte.

- Jeg ser det her som en konge mulighed for at splitte den anden gruppe fuldstændigt. Efter Christel er røget, er de meget svage ovre i den anden gruppe, og Nanna vil være en oplagt mulighed at få ud nu.

LÆS OGSÅ: Lettet Nanna: Jeg stoler på Jonas

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.