Foto: Kasper Bay-Kastrup

Philip efter Pandoras: Jeg manglede situationsfornemmelse

'Paradise'-fyren har flere gange vist, at han har temperament. Her til aften var ingen undtagelse.

Det var langt fra fra første gang, at Philip kom op i det røde felt, da der her til aften var Pandoras på 'Paradise Hotel'. Selvom Monique gentagne gange forsøgte at få ham til at dæmpe sig, så kunne han alligevel ikke skjule sine frustrationer.

- Jeg har lidt svært ved at forstå Mads' valg, fordi det lukker alle mulighederne for ham til torsdagens parcermoni. Men der var overhovedet ingen grund til at hidse sig op i den situation. Jeg manglede nok lidt situationsfornemmelse efter poolpartyen, erkender Philip overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Sandy Esko: Philip har skuffet mig i denne uge

Fællesskabet kommer i fokus

Som om Pandoras ikke i sig selv får sindene i kog hos paradisoerne, havde deltagerne festet ved poolen hele dagen, og derfor var Philip hønefuld, som han udtrykker det, da han mødte op til Pandoras.

- Det er selvfølgelig ingen undskyldning for, at jeg reagerede, som jeg gjorde. Men jeg følte mig trådt på efter udsmidningen af Sasha, siger han.

Det var Mads, som valgte at sende Sasha ud af spillet fremfor Christel. Selvom Mads vidste, at det ville gøre Philip sur, så håbede han, at Philip kunne skelne mellem det personlige og det taktiske. Det havde Philip svært ved.

- Det var til tider rigtig svært, fordi du kommer så tæt ind på folk. Du hænger op af dem 24 timer i døgnet, så man tænker mere på båndet imellem mennesker end spillet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Philip efter kys: Nanna er en dejlig pige

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.