Philine udsat for svindel: Jeg har kontaktet min advokat

Det er sket før, at kendte danskere på forskellig vis er blevet misbrugt i reklamer - og nu er det også sket for Philine Roepstorff.

Med photoshop er det blevet nemt at redigere billeder og lave fake, vildledende og ulovlig markedsføring, og desværre er det noget, som nogle virksomheder benytter sig af. Ifølge 29-årige Philine Roepstorffs er hendes private billeder i hvert fald blevet misbrugt af en virksomhed.
- Der er en virksomhed, der bruger min lejlighed til at markedsføre deres produkt, fortæller den 29-årige model i det nyeste afsnit af 'Bendtner & Philine', som sendes på Discovery+.

- De har taget mine billeder af mit hjem, og så har de photoshoppet deres produkt ind, så det ligner, at det er noget, som jeg har i mit hjem.

LÆS OGSÅ: Silas Holst afslører stor hemmelighed

Philine Roepstorff blev opmærksom på misbruget, da hun blev tagget af nogle fra firmaet i et opslag på sociale medier.

LÆS OGSÅ: ‘Kærlighed hvor kragerne vender’-deltager afslører: Jeg græd hver dag

Den 29-årige model har efterfølgende kontaktet sin advokat, som nu er på sagen. Det har dog fået virksomheden til at reagere.

- Lige nu så vil brandet rigtig gerne lukke en aftale udenom advokater, hvor de selvfølgelig så, i stedet for bare at indgå et forlig og betale skaden, så får de også rettighederne til billederne, fortæller Philine.

LÆS OGSÅ: Efter flere anfald: Nu søger paradiso hjælp

Influenceren foretrækker dog, at beholde sin advokat på sagen.