Foto: Privat/Facebook

Peter og Katherina: Sådan kom vi med i 'De unge mødre'

'De unge mødre' blev Peter og Katherinas skæbne, men hvordan endte de egentlig i programmet?

På deres nye blog afslører Peter og Katherina Søborg, hvordan de hver især kom med i tv-programmet 'De unge mødre', som endte med at føre dem sammen. De startede nemlig i programmet hver for sig.

Peter var med i programmet først. Det var tilbage i 2004, da det egentlig kun var meningen, at det skulle være en af Kaare Sands reportager. Kaare Sand arbejdede dengang for produktionsselskabet Freeport. Så det var en tilrettelægger herfra, der kontaktede Peter.

- Dengang var Peter sammen med Christina. Hun var gravid med Lucas og gik på Kvindedaghøjskolen på Amager. Et sted for unge piger, hvor de kunne få støtte og vejledning i forbindelse med forberedelserne på at blive mor. Et perfekt sted for Kaares folk, at finde kandidater til programmet, skriver Peter og Katherina på deres blog.

Reportagen blev en kæmpe succes, og Kaare Sand startede sit eget tv-selskab. Herefter blev serien om 'De unge mødre', som netop har kunnet fejre 10-års jubilæum, en realitet.

LÆS OGSÅ: De unge mødre'-Peter ser ikke længere Lucas

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Katherina: Derfor mislykkedes samværet med Mikas

Katherinas dramatiske audition: Du var tæt på at få tæsk

I 2005 sad gravide Katherina på Vejle Bibliotek og googlede efter andre unge mødre. Hun faldt over et opslag på ungmor.dk, hvor der blev søgt efter gravide unge til en dokumentarserie. Hun sendte en mail med et par linjer om sig selv, og herefter blev hun ringet op, og de aftalte et interview.

-Datoen for interviewet var lige efter et brud med Nikola, som er far til Katherinas søn Mikkel, som hun var gravid med på daværende tidspunkt. Selve optagelsen gik ikke, som man kunne have håbet på. Det var sværere at være sig selv foran kameraet, end hun havde troet, så Katherina var sikker på, at hun ikke ville blive valgt, skriver de på bloggen.

Lige inden kameraholdet skulle til at gå, kom Nikola stormende ind i vrede med ordene "Du var så tæt på at få tæsk i går" - han ænsede ikke, at der var andre i stuen. Om det var dramaet eller Katherina selv, der imponerede tv-folkene vides ikke, men dagen efter blev hun ringet op og blev tilbudt en plads i programmets anden sæson.

LÆS OGSÅ: Katherina fra 'De unge mødre' er gravid igen

LÆS OGSÅ: Peter og Katherina: Sådan fandt vi sammen

20. sæson af 'De unge mødre' kan i øjeblikket ses på Kanal4 hver tirsdag kl. 20.00

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.