Peter elsker at være mors dreng
I denne sæson af 'Mig og min mor' har vi stiftet bekendtskab med Peter, som er programmets første drengedeltager. Men det synes Peter kun er fedt.
Charmetrolden Peter har fået masser af gode reaktioner på sin deltagelse i programmet 'Mig og min mor', men udover det får han en masse gode oplevelser med sin mor, og det sætter han stor pris på.
- Tænk at kunne sidde om 20 år og kigge tilbage på eksempelvis mors oplevelse med slangerne, fortæller Peter til Realityportalen.dk, hvor han hentyder til et afsnit, hvor mor Dorthe skulle overvinde sin slangefobi ved at have en på nakken.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-semifinale bliver vild
Har ikke altid boet hos mor
Og selvom det måske kan virke lidt sjovt for nogen, at man har så tæt et forhold til sin mor, så er Peter ikke bleg for at indrømme, at han er mors dreng.
- Jeg tror vi alle kender det med, at man siger mors dreng, hvilket jeg må sande at være, fortæller Peter til Realityportalen.dk, og det er til trods for at han i 9 år ikke boede hos sin mor.
Da hans forældre blev skilt, valgte Peter at bo hos sin far. De to fik mange gode oplevelser, som han ikke ville have været foruden, men han savnede sin mor og søskende, som han også har et meget stærkt forhold til.
- Min mor er en kvinde, som altid har villet sine børn, og ønsket os det bedste. Hun har ofret sig og kæmpet sine kampe for os, mange andre mødre var måske stået af, men mor er mor med stort M, siger Peter med stolthed i stemmen.
LÆS OGSÅ: Den skaldede kok gæster 'Mig og min mor'
Vi vil være et forbillede
En af grundene til, at de to stillede op i 'Mig og min mor', var for at vise, hvordan man kan have et godt forhold med sine forældre, hvis man altså gider.
- Et godt forhold kræver arbejde, om det så er mellem kærester, venner eller familie, ja så kommer intet uden arbejde, fortæller Peter og fortsætter:
- Vi har så meget inbyrdes, vi sætter pris på. Det er derfor mit håb, at andre ville kunne se et eventuelt forbillede i os og derved se, hvor godt man kan have det med sine forældre, hvis man virkelig gider.
Og det generer ham bestemt ikke at være den eneste fyr, der er med i programmet, det synes han er super fedt, og han nyder at dele sin dagligdag med seerne.
LÆS OGSÅ: 'Singleliv'-Claus udstiller ikke sig selv
Seksualitet er vigtigt
Men det er ikke den eneste grund. I programmet får vi at vide, at Peter er homoseksuel, og netop denne sag er et af hans varemærker, når det gælder om at være et forbillede for andre.
- Min seksualitet er vigtigt område for mig, og budskabet og fællesskab og plads til forskellighed er mit hjertebarn, hvilke også er årsagen til at jeg holder foredrag, og så vidt mulig forsøger at hjælpe andre som tidligere har stået i samme situation som jeg, fortæller Peter og fortsætter:
- Det at springe ud i en tidlig alder (som 15-årig, red.) giver sine slag, jeg har taget mine. Jeg har valgt at tage kampen og gøre en forskel, der vil altid være glat på vejen, kan jeg fjerne lidt af den kolde is og gøre vejen lettere for andre er det hele kampen værd!
LÆS OGSÅ: Realitystjerne vil stoppe mobning
Følg Peter og hans mor i 'Mig og min mor' på Kanal4 hver tirsdag kl. 20.00.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.