Peter Birch: Sådan er min drømme-pige
Ulven Peter er ikke i tvivl om, hvordan drømme-pigen skal se ud.
Det er ikke fordi, at Ulven Peter har svært ved at få pigernes opmærksomhed. Den 30-årige bar-ejer og realitystjerne er en ombejlet herre, men alligevel har Peter Birch ikke fundet en ny pige at sætte sine klør i siden bruddet med ekskæresten Selina Visbech tilbage i januar i år.
- Jeg er single lige nu, men jeg må da indrømme, at jeg savner en kæreste at dele livet med. Men de piger, som viser interesse for mig, er meget unge, siger Peter Birch i et interview til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg er jo selv 30 år nu, så det kunne være rart at finde en pige, der ikke er 10 år yngre end mig selv. Og det kunne også være fedt at møde en pige, der vælger mig, for den jeg er og ikke fordi, jeg er kendt, siger Peter Birch i et interview til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Peter Birch: En drøm er gået i opfyldelse
Tynd og blondine
Udover alder, så har Ulven Peter også nogle helt specifikke krav til drømme-pigen.
- Min næste kæreste skal være blondine, og så skal hun være tynd. Det skal gerne være sådan, at andre fyre kigger efter hende, forklarer realitystjernen.
Men det er ikke kun udseendet, der tæller hos Peter Birch.
- Hun skal også have en god uddannelse, og så skal hun have sine egne holdninger, så der kan være noget modspil. Hun skal også kunne leve med, at jeg arbejder meget og er ude nærmest hver weekend, siger han og fortsætter:
- Derfor skal der også være gang i hende, for jeg er ikke typen, der tilbringer en hel weekend hjemme i sofaen foran tv'et, slutter Peter Birch af.
LÆS OGSÅ: Ulven Peter: Sådan har jeg det med Amalie
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.