Patrik om 'Paradise'-exit: Det var pest eller kolera

Lige meget hvem Patrik havde valgt af Kimie eller Lisanette, så var hans timer i paradiset talte.

Her til aften var det ikke bare én, men hele to paradisoer, som skulle forlade 'Paradise Hotel'. Fyrene afgjorde nemlig, at Lisanette skulle hjem, og hun valgte at tage Patrik med.

- Jeg prøvede at overbevise Lisanette om at vælge en anden end mig, hvis hun røg hjem, men der var intet at gøre. Hvis jeg skulle have gjort noget om, så skulle jeg have beholdt Lisanette og prøvet at redde Kimie. Men hvis Kimie var røget hjem, så havde hun taget mig med i faldet. Så lige meget hvad, stod jeg med håret i postkassen, siger Patrik til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Amanda om ‘Paradise’-håndjern: I dag ville det være anderledes

Fortryder intet

Selvom Patrik synes, at det er skuffende at ryge hjem på en sådan måde, så fortryder han ikke, at han overbeviste Lisanette om, at de skulle spille sammen - selvom han ikke mente det.

- Jeg har tænkt tingene igennem 1000 gange, og jeg vil nok have gjort det samme igen. Lisanette var en kedelig type og total paranoid, så jeg fortalte det, som hun gerne ville høre. Og når muligheden bød sig, så ville jeg skifte hende ud. Jeg havde aldrig troet, at drengene kom i fare, når der var syv piger og fem drenge, men jeg fortryder ikke.

Følte sig narret

Lisanette følte sig narret af Patrik, og derfor blev det også ham, som hun tog med til Danmark.

- Jeg syntes, at han var skyld i mit exit, fordi han løj og lovede mig guld og grønne skove derinde. Flere gange spurgte jeg ham, om han var 100 procent sikker i sit valg. Jeg sagde, at hvis han kun var 99 procent sikker, så skulle han sige det. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skulle tage en anden med ud, siger Lisanette.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-flirt er ren taktik

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.