Patrick om sit voldsomme styrt: Jeg husker intet
'Paradise'-fyren slog sit hoved yderst voldsomt på 'Paradise Hotel', men det er ikke meget, som han husker fra episoden.
Der var drama og nervøse blikke, da Patrick her til aften styrtede med sit hovede ned i betongulvet på 'Paradise Hotel'. 'Paradise'-fyren var bleg i ansigtet og ikke ved sig selv. Det er heller ikke meget, som Patrick husker fra den voldsomme oplevelse.
- Jeg er i poolen med Kasper H og Sasha, da Theis råber noget inde fra værelset. Jeg går ind for at snakke med ham, og mere husker jer ikke, siger Patrick til Realityportalen.dk og uddyber:
- Det sidste, jeg husker, er, at jeg er i poolen og går op til Theis. Derefter kommer jeg først til bevidsthed i bilen på vej ned til nødklinikken.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Patrick om Miss Paradise: Her er min favorit
"Jeg var virkelig uheldig"
Det er ikke første gang, at der sker en ulykke på 'Paradise Hotel'. I sidste sæson styrtede Malene Overgaard to meter ned ad trappen og punkterede blandt andet en lunge. Men Patrick giver ikke sikkerheden skylden.
- Sikkerheden på hotellet er efter min mening tip top. Der bliver generelt altid sørget for, at vi er under ordnede forhold, og det kunne være sket for den bedste. Vi er voksne mennesker, der ikke skal holdes i hånden eller rende rundt med sikkerhedsbeskyttelse. Ulykker sker, og jeg var bare virkelig uheldig, lyder det fra Patrick.
Om Patrick vender tilbage til 'Paradise Hotel' er endnu ikke afgjort.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Patrick: For lækker til hotellet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.