Party-Maria er hoppet på vandvognen
Maria Hylleberg, som er kendt for både 'Sommer i Sunny Beach' og 'Divaer i junglen', fik pludselig nok af sine overflødige kilo.
- Jeg så mig selv i en grim, grim guld-bikini i 'Divaer i junglen' og tænkte "hell no", jeg er jo direkte klam at se på! Det blev ikke bedre, da jeg så kom hjem. Jeg blev træt af, at jeg ikke følte mig pæn i byen. Det var som om, jeg fra den ene dag til den anden ikke havde det godt med mig selv, og så skulle der sgu bare ske noget, forklarer fynboen til Realityportalen.dk
Det var dog ikke kun Maria selv, der var enig i hendes beslutning om at lægge sit liv om. Alkoholen og de mange byture havde sat sine tydelig præg.
- I marts var jeg ved lægen, hvor jeg fik testet mine lever- og nyretal. Testen viste, at mine nyretal ikke var helt gode, og så gik jeg helt amok med sundhed, forklarer hun.
Fokus på centimeterne
Den målrettede pige har allerede smidt 3,5 kilo, men det er ikke kun kiloene, hun går op i.
- Min mor spørger mig ofte om, hvordan det går det med vægttabet, men hun har vidst ikke helt fået med, at det ikke handler om kilo, men mere om centimeter, forklarer Maria.
Maria har tabt sig 16 centimeter fordelt på arme, bryst, hofter og mave.
Svært at sige nej
Det sværeste for festaben har været at skulle droppe alkoholen og skære ned på den usunde mad.
- Jeg er faldet i et par gange med maden, men har så også haft mega dårlig samvittighed, siger hun.
Selv om Maria ikke følger en decideret plan, men egentlig bare holder sig fra alle de usunde mad- og drikkevarer, så er det ikke hele tiden lige let.
- Det er endnu sværere nu, men jeg har jo set, hvor godt det virker, så jeg skal bare holde ved, fastslår hun.
Brysterne skal blive
Maria er glad for de tydelig resultater, men hendes frontparti skal helst ikke skrumpe.
Om brysterne skrumper eller ej, det vides ikke. Men Maria har nu heller ikke et decideret mål med kostomlægningen.
-Jeg vil bare gerne være tilfreds. Jeg gør det her for mig selv og min krop. Jeg bliver aldrig "skinny", men jeg går da efter at have en nogenlunde flad mave. Det vigtigste for mig er, at min krop passer sammen, og jeg ser sund ud, siger hun til slut.