Paradiso under mistanke for socialt bedrageri: Snydt for 'Robinson'-deltagelse
Mette Væver var klar til afrejsen mod sit livs oplevelse i 'Robinson Ekspeditionen', men så kom hun under mistanke for socialt bedrageri.
Mette Væver Andersen deltog i 'Paradise Hotel' sæson 7 for fem år siden, men den tidligere paradiso ville gerne vise, at hun kunne andet end at feste. Derfor meldte hun sig i år til 'Robinson Ekspeditionen', og hun kom igennem nåleøjet til castingen og de efterfølgende lægetjek. Men så kom hun under mistanke for socialt bedrageri.
- Jeg var blevet ringet op af 'Robinson' med besked om, at jeg skulle rejse den 4. april. Fire dage efter modtager jeg et brev i min e-boks fra kommunen om, at jeg skal til møde hos dem, da jeg ikke kan få min SU mere. Jeg kommer op til mødet, men heldigvis er det en eller anden latterlig taber fra Skive, der har haft ondt i røven, fastslår Mette overfor Realityportalen.dk og fortsætter.
- Personen havde ringet ind anonymt og med hemmeligt nummer og sagt, at jeg var rejst til 'Robinson', imens jeg var sygemeldt. Kommunerne var heldigvis helt på min side, for kunne jo bevise, jeg ikke var rejst ud af landet - jeg havde bare været til en masse castings i København.
Den tidligere paradiso er i gang med at læse en pædagog-fagpakke på HF, men hun var sygemeldt fra sin uddannelse i en måned på grund af stress. Hun er på toppen igen og var ikke sygemeldt i den periode, hun skulle rejse.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Nanna: Jeg fik min bror med i 'Robinson'
Personen var ude på at ødelægge mig
Episoden slog Mette så meget ud af kurs, at hun ikke var klar til at tage afsted på det, der kunne have været hendes livs oplevelse. Hun ved ikke, hvem der har indberettet hende til kommunen, men hun er rasende over, at nogen blander sig i hendes liv på den måde.
- Jeg har undersøgt alle muligheder for at finde ud af det - men selvfølgelig er det en, der kender mig. Men personen var jo ude på at ødelægge det for mig, og det lykkedes for den idiot, fastslår hun og fortsætter.
- Det ødelagde så meget for mig. Men tænk så mange hug, jeg ville få af folk, hvis jeg var med i 'Robinson', når de allerede havde ondt i røven over det, inden jeg rejste.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-deltager med i 'Robinson'
Glad for ikke at miste to måneder med sønnen
Det ærgrer dog Mette Væver, at hun lod en anonym person ødelægge så meget for hende, når hun nu endelig var kommet igennem nåleøjet. Hun havde sågar fået arrangeret det sådan, at hendes forældre skulle passe den 3-årige søn Lionel i Mettes eget hjem, så han kunne være i trygge rammer, mens hun kæmpede sig igennem 'Robinson'.
- Men inderst inde kan jeg jo lidt takke denne person for at ødelægge min drøm om 'Robinson', fordi jeg ikke mistede 2 måneder med min søn, bliver nødt til at se det positive i alt jo, fastslår Mette, der dog ikke har sluppet drømmen om 'Robinson' endnu.
- Hvis jeg får chancen næste år, er jeg helt klar. Efter så mange års hate er jeg nok ved at være hærdet, eller hvad man siger. Og så er Lionel også et år ældre.
LÆS OGSÅ: Sexglad paradiso med i 'Robinson'
Meldte sig til Robinson på grund af Gøtte
'Robinson Ekspeditionen' er det eneste program, paradise-baben kunne se sig selv deltage i på nuværende tidspunkt. Men selvom det har været en drøm for hende i lang tid, så var det først under sidste sæson af programmet, at hun besluttede sig for, at hun ville melde sig.
- Jeg meldte mig faktisk til 'Robinson' på grund af Gøtte, da hun var med. Hun gjorde mig så hidsig, at jeg selv ville ned og se, om man virkelig kan blive sådan på grund af sult og pres, fortæller Mette og uddyber, hvad det var ved Gøtte, der gjorde hende hidsig.
LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Gøtte er klar med nyt tv-program
- Hendes attitude og måde at være på - og hendes voksenmobning. Jeg var frustreret over, at der var ingen, der kunne sætte hende på plads, for jeg ved, at jeg ikke kunne lade være med at sætte hende på plads, hvis det var mig.
Om Mette Væver får chancen til næste år, er for tidligt at sige. Men hvis hun gør, så er hun klar, og nu er hun også klar på at få modstand, allerede inden hun tager afsted. Denne gang kan intet ødelægge hendes drøm om at teste sig selv af på en øde ø, og hun er ikke i tvivl om, at hun kan vinde programmet.
- Ja, ellers var jeg aldrig taget afsted. Jeg tog heller ikke til Paradise med tanken om, at jeg ikke kunne have vundet, fastslår hun.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Mette lever som alenemor
LÆS OGSÅ: Mette Væver: Jeg har mistet mange venner
LÆS OGSÅ: Mette Væver taler endelig ud om 'Paradise'-Nichlas
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.