Natascha, da hun deltog i 'Paradise' (Foto: TV3)

Paradiso sender stærkt budskab med ny tattoo

Nataschas nyeste udsmykning på armen har en ganske særlig betydning for hende.

Da Natascha deltog i 'Paradise Hotel', dannede hun par med Nadia, men i dag er de to ikke længere sammen. I stedet er Natascha sammen med Anna, og da Anna skulle til tatovøren fulgte Natascha med.

Selvom tatoveringen var en spontan idé, og Natascha på 10 minutter besluttede sig for teksten, 'I can't change, even if I tried', så er der en mening med teksten.

Den betyder, 'jeg kan ikke ændre mig, ikke engang hvis jeg prøvede'. Teksten er taget fra 'Macklemore' - 'Same love' hedder sangen, som handler om homoseksuelle, fortæller Natascha til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Ulven Peter: Sådan har jeg det med Amalie

Har ondt af homofoberne

Natascha er glad for sin nye tatovering (Foto: Privat)

Budskabet på realitydeltagerens arm går ud til de personer, som ikke kan og vil acceptere folk, der er homoseksuelle.

Tatoveringen går egentlig ud til alle homofobiske mennesker. Folk, der decideret synes, det er ulækkert. Jeg har ondt af de mennesker, for de er bare bange for det, de ikke kender til. Så det, jeg egentlig vil sige, er, at jeg er, som jeg er, og det er ikke noget, man kan vælge til eller fra, siger hun.

Referencen til Nataschas seksualitet er en af grundene til, at tatoveringen er speciel.

- Udover at den har en personlig betydning for mig, så har den faktisk også en anden. Det er nemlig min kærestes håndskrift, og dermed er det også hende, der har skrevet den.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang får ny, personlig træner

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.