Paradiso dømt for salg af livsfarlig narko

Pernille har fået tre måneders fængsel og samfundstjeneste, fordi hun har solgt LSD-mærker.

Pernille Johansen gik glip af dette års gallapremiere  på 'Paradise Hotel', fordi hun som følge af en narkosag var havnet i fængsel. Paradisoen blev efterfølgende løsladt, fordi der ikke var beviser mod hende, men sagen var ikke afsluttet.

Nu er der faldet dom i sagen. Pernille har fået en betinget dom på tre måneders fængsel og 60 timers samfundstjeneste, fordi hun er kendt skyldig i at have solgt og været i besiddelse af 220 LSD-mærker, skriver BT.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-deltagerne tager afstand fra stoffer

En tilståelsessag

Efter Pernilles løsladelse tidligere på året gjorde hun det klart, at hun intet havde med stofferne at gøre.

– Jeg har intet med de nævnte stoffer at gøre. Jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, sagde Pernille dengang til Realityportalen.dk.

Alligevel endte sagen i Københavns Byret som en ren tilståelsessag. Pernille erklærede sig skyldig i at have solgt 20 LSD-mærker og videregivet 120 mærker til sin søster, mens resten har været til "eget forbrug".

LÆS OGSÅ: Frustreret paradiso: Jeg får de forkerte tilbud

Har forårsaget dødsfald

LSD-mærket blev gjort ulovligt i Danmark sidste år, og det er første gang, at der falder dom i en dansk sag om netop dette stof.

I Danmark har der endnu ikke været dødsfald som følge af LSD-mærkerne, men i USA har fem mennesker frem til sidste år mistet livet efter at have taget stoffet.

Virkningen af stoffet kan variere fra opstemthed til blandt andet forøget hjerterytme og desorientering.

Realityportalen.dk har været i kontakt med Pernille, men hun ønsker ikke at udtale sig om sagen.

LÆS OGSÅ: Anna Due jubler: Sønnens navn er godkendt

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.