Paradiso afslører: Jeg er forelsket i min venindes chef

Ida er glad for, at hun tog med sin veninde på arbejde, for det har givet hende en ny kæreste.

Ida Christiansen er lige nu aktuel i 'Paradise Hotel', hvor hun har kysset lidt rundt med Oliver Erngart, men nu er der der en ny prins i miss Paradise' liv, der har gjort hende meget forelsket, det fortæller hun til Realityportalen.

- Jeg har fået en kæreste. Jeg mødte ham på min venindes arbejde. Det er nemlig hendes chef, afslører Ida.

LÆS OGSÅ: Knuste hjerter på ‘Paradise’: Det var bevidst

Ida bor i Kalundborg, men besøgte sin veninde en uge i København, hvor hun derfor også befandt sig en del på venindens arbejde, her fik hun øjnene op for sin nye fyr, hvis navn og udseende stadig forbliver hemmeligt.

- Vi snakkede ikke så meget i starten, men hurtigt fandt jeg ud af, at han har lige så plat humor som jeg. Han havde på et tidspunkt nogle opgaver uden for butikken, som han inviterede mig med rundt til. Der vidste jeg, at det ville blive farligt. Jeg fandt på køreturen ud af, hvor sjovt vi har det, og hvordan tiden bare fløj afsted.

LÆS OGSÅ: Iskold paradiso: Derfor gider jeg ikke se på jer

Svær at score

Ifølge Ida skal der normalt meget til, før en fyr fanger hendes interesse, men med Mr. X har det været anderledes.

- Den her fyr slog virkelig benene væk under mig. Vi minder utrolig meget om hinanden, og derfor er det bare dejlig nemt at være sammen med ham.

LÆS OGSÅ: Paradisoers trekantsdrama: Daniel tjekker frivilligt ud

Vi kender ikke Mr. X fra andre programmer, og ifølge Ida er han en meget privat person, det er derfor svært for ham at skulle være offentlig.

- Jeg har hele tiden sagt, at han ikke skal føle sig presset til, at vores titel offentliggøres, men nu er han klar til, at folk ved, at jeg har en kæreste.

Dog må følgere af Ida vente med at få et navn og billede af den nye flamme, da han lige skal have tid til at vænne sig til rampelyset, hvilket Ida bakker 100% op omkring. Ida vil dog afsløre, at han er 26 år.

LÆS OGSÅ: Afsløring! Dét vidste du ikke om Janni Ree