'Paradise'-vinder skovler 12-taller ind: Det skal de bruges til
Sandra Ruud Gaasdal har skiftet stewardesse-drømmene ud, efter hun har fået flotte karakterer på HF.
Sandra Ruud Gaasedal gik tomhændet fra finalen i 'Paradise Hotel' i 2012, men hun går ikke tomhændet fra HF, når hun bliver student på tirsdag.
- Indtil videre har jeg i mine to år på HF fået 12 i fem af mine mundtlige eksamener samt 10 i to af dem. Jeg har endnu ikke fået andet end 10- eller 12-taller – og jeg håber så meget, at det også kommer til at gå sådan på tirsdag, skriver hun på sin blog.
Sandra har tidligere fortalt, at hun gik med stewardesse-drømme, men med de flotte karakterer har hun fået smag for det akademiske.
- Jeg har overvejet (at studere, red.) jura, for jeg synes, advokat er et spændende job. Men også arabisk- og islamstudie lyder interessant. Men jeg ved det virkelig ikke, fortæller hun til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sandra jubler: Jeg har bestået køreprøven
Sandra vil gerne holde sit gennemsnit for sig selv, men hun bekræfter, at det er højt. Hvilket også er nødvendigt med de drømme. På Aarhus Universitet kræver jura et gennemsnit på 9,5 og i København er det 9,6.
Traditionen byder, at en udvalgt person sætter studenterhuen på hovedet af den nyudklækkede student, men sådan bliver det ikke for den modebevidste paradiso.
- Huen er skrækkelig, haha, så den har jeg nægtet at bruge penge på, fortæller hun.
Den 23-årige studine regner ikke med at holde sabbatår, men vil gå direkte fra HF til en videregående uddannelse.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sandra springer ud som designer
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sandra: Topkarakterer har motiveret mig
LÆS OGSÅ: Sandra: Min mor fik mig med i ‘Paradise Hotel’
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.