Line Sofie med sønnen Victor (Foto: Privat)

'Paradise’-vinder overvejer kejsersnit

Efter første fødselsoplevelse med sønnen Victor, er Line Sofie ikke i tvivl om, hvordan hun vil have det anden gang

I juni afslørede 'Paradise’-baben Line Sofie og kæresten, at de venter deres andet barn - denne gang en pige. Mens Line Sofie ser frem til den store dag, går hun og overvejer spørgsmålet om, hvordan fødslen skal forløbe.

- Jeg har selvfølgelig gjort mig overvejelser om, hvorvidt jeg ønsker en almindelig fødsel eller kejsersnit. For mig vil det “letteste” klart være et kejsersnit. Så er jeg fri for at presse en baby ud igennem et sted, man tænker ikke er muligt, skriver Line Sofie på sin blog og fortsætter:

- Min fødsel med Victor var hård, og først efter 27 timer kom han til verden. Jeg kan huske, at jeg til sidst græd og sagde, at jeg hellere ville dø end at få flere veer. Jeg tiggede dem endda også om at få kejsersnit – men nej, det fik jeg ikke lov til.

LÆS OGSÅ: Gravid Line Sofie: Så meget har jeg taget på

Håber på en nemmere fødsel

På trods af de mange smerter og den lange fødsel, da Victor kom til verden, er Line Sofie ikke i tvivl om, at hun også denne gang vil føde naturligt.

- Der var jo ingen komplikationer med den første, udover at det tog lang tid. Så håber jeg bare meget på, at det går hurtigere med nummer 2 – det har jeg i hvert fald hørt, lyder det forhåbningsfuldt fra Line Sofie.

Selvom Line Sofie tiggede om et kejsersnit ved sin første fødsel anerkender hun også, at selvom selve fødslen måske er nemmere ved et kejsersnit, så er det også hårdt, selvom det er på en anden måde, og hun er sikker på, at der ikke findes en nem måde at føde på.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.