'Paradise'-veninder afslører: Derfor har vi skrevet en bog

I dag udkommer Anne Plejdrup og Nadja Hansens bog 'Homies'.

Veninderne Nadja Hansen og Anne Plejdrup er begge kendt for deres vilde præstationer i det ikoniske realityprogram 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-deltager afslører vildt vægttab

De to kvinder har i samarbejde med journalist Signe Fage skrevet bogen 'Homies', som handler om deres venskabs op- og nedture, samt deres oplevelser under og efter tiden i realityprogrammet, som i høj grad har været definerende for deres liv i dag.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup tager næste skridt i forholdet

Realityportalen snakkede med veninderne lige inden bogreceptionen om, hvorfor de har valgt at lave en bog, og hvorfor folk skal sætte sig ned og læse den.

- Vi vil gerne lade folk komme tættere ind på os. Jeg håber, folk ser nogen andre sider af os, for det er ikke kun de gode sider, vi har med. Det er også de dårlige, forklarer 22-årige Anne, som deltog i 'Paradise Hotel' sæson 15 og 17.

LÆS OGSÅ: Nynne afslører: Dater reality-deltager

Bogen handler ikke kun om deres tætte venskab, men den skal også forstås som en form for lærebog.

- Vi håber, folk generelt lærer noget om venskaber. Vi har forsøgt at lave en guide med 'do's and don't's' i forhold til, hvad vi gennem vores liv har erfaret, lyder det fra Nadia, som deltog i 'Paradise Hotel' sæson 14.

Du kan se hele interviewet øverst i artiklen.