'Paradise'-vært: Sådan var mit første kys
Rikke Gøransson taler nu ud om sit første kys, og hvordan et godt kys er for hende.
For Rikke Gøransson blev deltagelsen i 'Paradise-Hotel' sæson tre startskuddet til en karriere som populær reality-vært. Hun er lige nu aktuel med både 'Paradise-Hotel' og TV3s nyeste skud på stammen - 'Kys, knald & kærlighed', som er et program, hvor deltagerne skal kysse sig til den store kærlighed. I den forbindelse har reality-værten talt ud om sit første kys i et interview med TV3.
- Det første rigtige kys, det må have været med min første rigtige kæreste. Det var sommerfugle helt ned i maven, men så havde man måske også gået at kigget på fyren i måske et år eller halvandet år, og så da man endelig fik lov at få fysisk kontakt, så var det jo helt fantastisk, fortæller Rikke Gøransson til TV3.
Værten løfter også sløret for, hvad der kendetegner et godt og et dårligt kys for hende. Og der er et par kriterier, der skal være opfyldt.
- Et godt kys må være meget individuelt. Det er sådan lidt, hvad man er til, men det skal bare været et, hvor man kan mærke, at der er følelser bag. Og så skal det ikke være sådan et, hvor man er ved at drukne i savl. Et dårligt kys det er hårdt, det er hurtigt og det er følelsesløst.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Rikke om sin nye kæreste: Sådan har jeg det med aldersforskellen
Tænkte på programmet, da hun mødte kæresten
Da optagelserne var i gang til 'Kys, knald & kærlighed' mødte Rikke Gøransson den lidt yngre fyr og skuespiller, Mads Madsen. Dating-programmet, hvor en deltager skal kysse sig frem til den store kærlighed, satte en masse tanker i gang hos tv-værten, hvilket hun tog med sig på sin første date.
- Jeg mødte min nuværende kæreste, mens vi var i gang med at filme til programmet 'Kys, knald og kærlighed'. Så jeg tænkte faktisk lidt over det, da jeg skulle mødes med ham første gang, siger Rikke Gøransson til TV3.
Det er ikke meget reality-værten kan sige om det første kys med kæresten. Og det er ikke fordi, hun ikke vil.
- Faktisk, så går jeg ud fra at kysset var godt, men jeg var simpelthen blevet så fuld, at jeg ikke rigtigt kan huske det første kys med min kæreste, men alle andre kys efterfølgende med ham har været rigtig dejlige.
Se galleriet af Rikke Gøransson øverst i artiklen.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Rikke om sin nye kæreste: Sådan har jeg det med aldersforskellen
LÆS OGSÅ: Chokeret paradiso: Jeg så et menneske dø
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Laura åbner sin egen butik
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.