’Paradise’-Stina: Mit liv er på standby
Stina Bentsen Petersen har ikke haft meget tid til sig selv, siden hun blev mor.
Det lykkedes endelig for Stina Bentsen Petersen at blive mor, da hun tidligere på året fødte en lille datter. Det har fået den tidligere ’Paradise Hotel’-deltager til at ændre prioriteringer i sit liv.
- Efter jeg har fået Stephania, er mit liv sat på standby, for alt omhandler hende, og alt skal planlægges med hende osv., fortæller hun til Realityportalen.dk. Det er dog ikke noget, som den nybagte mor er utilfreds med.
- Men det er dejligt. Hun er jo verdens dejligste lille væsen, og mit hjerte smelter, når hun smiler.
LÆS OGSÅ: Paradiso gravid og forladt i nyt tv-program
Det er hårdt
Allerede under graviditeten gik forholdet mellem Stine og faren i stykker, og hun er derfor alene med datteren i mange perioder, hvilket ikke gør det nemmere.
- Jeg er stadig alene med Stephania. Det er rigtig hårdt at være alenemor. Vi fik jo Stephania med tanken om, at vi skulle være sammen om opgaven. Det er hårdt, men vi klarer os, fortæller Stina.
- Michaels og mit samarbejde omkring vores datter er rigtig godt. Vi ses 1-3 dage om ugen, og han er med til lægebesøg, kiropraktor mm. Vi er i gang med at planlægge dåb sammen, så vi samarbejder fint.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-Stina med i nyt tv-program
Stort temperament
Det har ikke været nogle nemme første måneder, som lille Stephania har haft i verden. Hun har nemlig været meget syg, og i øjeblikket døjer hun med kolik. Og det gør det ikke nemmere, at hun har fået morens temperament.
- Hun er bestemt ikke nem. Hun har fået mit temperament, og derfor kan hun være en lille hysterisk prinsesse, lyder den med et grin fra den glade mor.
Se Stina i Kanal 4-programmet 'Nyskilt' hver onsdag kl. 21:00.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Stina taler ud om mor-rollen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.