'Paradise'-Stina holder jul med hjemløse
Højgravide Stina Bentsen fra 'Paradise Hotel' har planer om at holde jul på et herberg.
Det er den sidste jul uden børn i hjemmet for Stina Bentsen fra 'Paradise Hotel'. Derfor skal denne jul bruges noget anderledes end normalt. Stina har nemlig tænkt sig at være frivillig på et herberg eller krisecenter i København juleaften.
- Jeg melder mig som frivillig, hjælper med at lave julemad, spiser med dem og hjælper til med oprydningen, skriver Stina på sin Facebook.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Stina om graviditet: Jeg glæder mig
Hvis du har noget, du kan undvære...
Hun opfordrer folk på Facebook til at give en lille donation, som hun kan tage med sig videre.
- I den anledning ville jeg høre, om der var nogen, der har nogle ting, de kan undvære, så jeg kan prøve at skabe den bedste jul for folk, som ikke har de mest optimale vilkår i livet. Det gør ikke noget at det er brugte ting, gavekort eller penge. De mindste ting gør en forskel, så de har en lille gave at pakke op juleaften.
Hvis du har lyst til at hjælpe Stina med at give en god jul til mennesker, der har det svært, så kan du kontakte hende lige her. Desuden er der hvert år masser af mulighed for at hjælpe til i julen. Der er Facebook-grupper, hvor man kan donere mad eller gaver og organisationer, der organisere frivilligt arbejde juleaften.
LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mikkel: Melissa er min bedste gave
LÆS OGSÅ: Sandy Esko: Troede Gud og julemanden var samme person
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.