Foto: TV3

'Paradise'-Sascha: Sådan forløber min graviditet

Til maj bliver Sascha mor til en lille dreng, og hun glæder sig, da graviditeten efterhånden har sat sine tydelige spor.

21-årig Sascha, kendt fra 'Paradise Hotel' sæson 8, og kæresten Jannik bliver til maj forældre til en lille dreng.

Realitybaben har indtil videre ikke taget retmeget på, hvilket hun kun er glad for.

-Jeg har taget 9 kilo på, så jeg er ikke den største. Men det er også kun dejligt, at jeg ikke ligner en hval, siger Sascha til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Sascha skal være mor

Hormonerne basker rundt

Sascha har termin den 28. maj. (Foto: Privat/Facebook)

Sascha lægger heller ikke skjul på, at hun nok ikke er den nemmeste kæreste for tiden, da hormonerne for alvor er begyndt at påvirke hende.

-Jeg er  nok lidt en sur kæreste for tiden, indrømmer Sascha og uddyber:

-Efter jeg er blevet gravid, og jeg er blevet småtyk, kan det bare være svært at stole på folk.

LÆS OGSÅ: Gravide 'Paradise'-Sascha: Vi kender kønnet

Frygter utroskab

Netop en af de ting, som Sascha er blevet meget bange for efter sin graviditet, er om kæresten Jannik kan finde på at være hende utro.

-Jeg er bange for, at Jannik kan finde på at være mig utro, og det er nok også derfor, det har gået lidt skidt mellem os på det seneste. Men han forvisser mig jo om, at jeg ikke har noget at frygte, og det skal jeg bare lære at stole på, siger hun.

Parret, som har været kærester siden sommeren 2013, bor endnu ikke sammen, men det er stadig planen, når den lille kommer til verden.

-Jeg har lige fået min egen lejlighed, og jeg skal lige på plads, men det med at bo sammen kommer stille og roligt, men lige nu bor vi hver for sig, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Michael Monetz og Maria Donna forgiftet på ferie

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.