'Paradise'-Sandra: Anna og Malene er drama queens
En fredelig samtale mellem Sandra og Rasmus udviklede sig til et drama.
De sidste dages hetz mod Rasmus blev i gårsdagens afsnit for meget for Rasmus, der ikke længere kunne holde sine frustrationer tilbage. Og det kom bag på Sandra.
- Jeg havde egentlig ikke troet, at Rasmus kunne fare sådan op, men jeg forstår ham fuldt ud. Jeg havde nok også selv gjort det, hvis der var blevet kørt sådan på mig i så mange dage, siger Sandra til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Flotte Fyr's Tequila Joint On Tour
Måtte ikke have en samtale
Netop Sandra var med på første række, da helved brød løs mellem Anna og Rasmus. Hun sad nemlig midt i en samtale med Rasmus, da Anna og Malene kom brasende og afbrød.
- Jeg syntes, at det var træls, fordi vi jo bare sad og snakkede for os selv. Alle har jo lov til at have en privat samtale, men ifølge Anna og Malene så havde vi åbenbart ikke.
Det var ikke første gang, at Malene og Anna hidsede sig op, og det bliver nok heller ikke sidste gang.
- Anna og Malene er nogen drama queens på hotellet. Men man skal huske på, at man kun ser 30 minutter ud af 24 timer. Og samtidig er de jo begge også søde piger.
LÆS OGSÅ: Pressechef: Troede, at folk var trætte af 'Paradise'
Der bør være grænser
Selvom Sandra gør det klart, at både Anna og Malene er søde personligheder, så ændrer det ikke på, at hun synes, deres opførsel langt fra er acceptabel.
- Jeg synes, det er synd for Rasmus, at han bliver behandlet sådan. I get it, de er uvenner, men der burde også bare være en grænse for, hvor dårligt man kan behandle et andet menneske, som man går op og ned af 24 timer i døgnet.
Se 'Paradise Hotel' i aften klokken 22:00 på TV3.
LÆS OGSÅ: Ulven benægter: Jeg er single
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.