'Paradise'-par: Vi fokuserer på familielivet
Datteren Caya og familieliv er allerhøjeste prioritet for 'Paradise'-parret Camilla og Yakub.
Camilla Normann Olsen og Yakub Lyngholt Çeper, kendt fra ‘Paradise Hotel sæson 10’, var også med til snigpremieren på den nye sæson af 'Paradise Hotel' i midten af februar.
Parret, som blev kærester efter deltagelsen i 'Paradise Hotel', kunne i marts 2015 fortælle, at de ventede deres første barn sammen, og turtelduerne er i dag helt høje på familielivet.
- Vi er jo blevet forældre, så nu er det helt anderledes end det var dengang, fortæller en glad Camilla og afbrydes af Yakub, som fortæller, at parret er meget lykkelige.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Camilla afslører: Min største drøm er gået i opfyldelse
Parrets datter blev til snigpremieren passet af sin farmor. Og noget tyder på, at farmor godt kan indstille sig lidt på, at et enkelt barnebarn bliver til flere i fremtiden.
- Caya skal lige lære at sove om natten først, så skal vi begynde at snakke om det, svarer Camilla til spørgsmål om, hvornår der er en lillebror eller lillesøster på vej.
Du kan høre meget mere fra Camilla og Yakub i klippet, hvor de også fortæller om, hvad de ville sige, hvis datteren Caya i fremtiden vil være med i 'Paradise Hotel'.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-par i tvivl: Barnedåb eller navngivning?
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Camilla viser datteren frem
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.