'Paradise'-par tager stor beslutning: Vi flytter sammen

Sille Nimholm og David Jarsbo er klar til at dele vejnavn og husnummer.

Sille Nimholm, som er kendt fra 'Paradise Hotel, fandt kærligheden i David Jarsbo i sydens sol i Mexico. Sille bor til daglig i København og David i Aarhus, men efter lidt over et halvt år med langdistance og smutture mellem storbyerne, har Parret besluttet sig for at slå pjalterne sammen og flytte ind i en lejlighed i Aarhus.

- Vi har ikke offentliggjort det endnu, men jeg flytter over til David i Aarhus til December, fortæller Sille på den røde løber til premieren på den nye Marvel-film, 'Eternals', i CinemaxX i København.

- David er vildt glad for sit arbejde i Aarhus, og jeg arbejder kun deltid, og jeg tror sagtens, at jeg kan finde et godt deltidsjob derovre.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager: Jeg mistede min far den 24. december

Selvom Sille skal forlade familien og vennerne i København, er ‘paradiso'-stjernen fortrøstningsfuld og glæder sig til at bygge et nyt netværk og en ny hverdag op i Aarhus.

- Når jeg får mig et job og nogle kollegaer, så tænker jeg, at jeg nok skal få opbygget et godt netværk. Og så har jeg hørt, at jyder er mega søde, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Teresa afslører: Derfor gik det galt med Martin efter 'Ex on the Beach'

Sille Nimholm og David Jarsbo er begge aktuelle i 'Paradise Hotel', hvor man kan følge med i, hvordan aarhusianeren og københavneren så småt er begyndt at falde for hinanden.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne er gravid: Vi er lykkelige