'Paradise'-par er klar til børn
Der er babyboom i realityland, og nu er endnu et par klar til at komme med på bølgen.
Parret mødte hinanden på 'Paradise Hotel' tilbage i 2012. Sidenhen er det gået op og ned med kæresteforholdet, og parret har da også enkelt gange gået hvert til sit, hvorefter de har fundet sammen igen.
Men nu er der spændende fremtidsplaner i sigte for Jeanette Dzienis og Julian Damhus.
- Lige nu søger vi efter en større lejlighed med større fremtidsmuligheder. Vi har nemlig planer om børn om et års tid, siger 22-årige Jeanette til Realityportalen.dk og tilføjer:
- Det er noget, som vi har snakket om i længere tid nu. Så vi regner stærkt med, at om to år har vi et barn sammen.
Parret afslørede allerede i november 2014, at de var begyndt at snakke om børn. Så mon ikke, at der snart er endnu en 'Paradise'-baby på vej.
LÆS OGSÅ: ‘Diva’-Jeanette: Nu har jeg den perfekte krop
LÆS OGSÅ: Her er sandheden om Jeanette Dzienis’ bryster
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.